Statens IT, der blev slået sammen 1. januar i år, har fuldstændig undgået at skulle betale gebyrer for at overføre de statslige sofware-licenser til en ny enhed.
Post Danmark, der sidste år fusionerede med dets svenske pendant, brokkede sig ellers i januar over, at softwaregiganten Oracle krævede 12 procent ekstra for at slå de to postselskabers licenser sammen. Også andre virksomheder har brokket sig over, hvad de anser for at være ublu krav fra deres softwareleverandører.
Men Statens IT har undgået disse krav. Det er ved at undgå ændringer i brug af licenser. Og så var det med en form for dokument, der gennem tiden har forbudt både kaffedrikning og handel med negerslaver: En kongelig resolution.
I resolutionen - eller der er faktisk nogle stykker - spørger Statsministeriet dronningen om "det må behage Deres Majestæt at bestemme", at et ansvarsområde flyttes fra ét ministerium til et andet, inklusiv samtlige kontrakter. Dronningen skriver automatisk under.
"Når man laver en kongelig resolution, så modtager man fuldstændig de kontraktforhold, der er," siger Lone Strøm, direktør hos Statens IT.
"Vi har dybest set overtaget licenserne fra de andre ministerier," forklarer hun videre.
Statens IT, der er en styrelse under Finansministeriet, fik sit liv den første januar i år. Det er en sammenlægning af otte ministeriers it-afdelinger, og 10.000 brugere, som Statens IT leverer services til, sidder stadig med deres gamle software-programmer.
"Vi har ikke ændret status. Vi er bundet af de gamle licenskontrakter," forklarer direktøren.
Selv om den kongelige resolution overdrager de mange licenser - nævn en licens, og de har den højst sandsynligt - så betyder det også, at Statens IT ikke kan ændre brugen af licenserne uden at skabe nye betingelser. Det kan koste dyrt at overtræde licensbetingelserne. Hvis fire brugere i Miljøministeriet havde ret til at bruge en bestemt licens før sammenlægningen, så skal det derfor fortsat være fire brugere i Miljøministeriet, der bruger den efter fusionen.
"Vi kan ikke ændre i kontrakter, men er bundet til kontrakten," forklare Lone Strøm.
Det betyder også, at Statens IT må vente noget tid med at ændre i deres licenser. Det er ellers en hjørnesten i spareplanen for Statens IT, at en større it-administration kan give billigere licensbetalinger.
"Vores konsolidering vil tage tid, fordi der går noget tid, før de gamle kontrakter udløber, men det har hele tiden været en forudsætning for Statens IT," siger Lone Strøm.
Softwareleverandøren Oracle - der ellers i en artikel i januar på Version2 blev stærkt udskældt for høje licenskrav - afviser dog, at Statens IT skulle have frygtet gebyrkrav fra Oracle på grund af en navneændringen.
"Det kommer helt an på, om den brugsret, som følger med licensen, ændrer sig," siger Anders Rendtorff, kommunikationsdirektør hos Oracle Danmark.
Han fortæller, kontrakterne enten er bundet op på et antal brugere af et program eller mængde processorkraft, som kunden benytter. Hvis de ikke ændrer sig, slipper kunden for pengekrav.
Version2 skrev, at Oracle opkrævede penge for en "namechange fee", men Anders Rendtorff afviser, at giganten har et sådant gebyr.
”Name change fee” er blot en betegnelse for noget andet, mener Nicolai Dragsted, advokat hos Bender Von Haller Dragsted, der dog ikke udtaler sig om den konkrete sag med Posten og Oracle. Ifølge ham er det ikke ukendt, at virksomheder kan ende med at betale en ekstra sum penge, hvis de skifter juridisk enhed. Det kan være i forbindelse med frasalg, opkøb eller fusion. Det kommer dog an på de enkelte licenskontrakter, hvad den økonomiske konsekvens kan blive.
”Hvis man bare tager hovedet under armen, så er der mange problemer, man kunne have løbet ind i, blandt andet licensproblemer. Men jeg har tillid til, at Statens IT har løst det på den rette måde ved den anvendte royale resolution” siger Nicolai Dragsted.