Dell presser Apple

Kun kort tid efter Dell lancerede en billig 20" widescreen skærm og Apple fulgte efter med voldsomme prisfald, har verdens største PC forhandler gjort det igen.

Dell kridter igen banen op og lægger, i hvert fald på prissiden, Apple solidt bag sig i kampen om high end skærmmarkedet.

Dell lancerede sidst i november 2004, markedets dengang eneste egentlige 20" widescreen konkurrent. Dell 20" Ultrasharp 2005FPW 20" widescreen LCD Flat Panel Monitor, kostede dengang godt 6000 kr. Apples tilsvarende 20" lå stadig omkring 10.000 kr mærket.

I januar besluttede Apple sig så endelig for at gøre noget ved det og sænkede priserne til hvad der i danmark til sidst blev til 6500 kr for 20" Cinema Display og 12.000 kr for 23" modellen.

Nu gør Dell det så igen. Dells 20" Ultrasharp 2005FPW er nu nede på 4500 danske kroner og samtidig har firmaet smidt en ny konkurrent på markedet til Apples 23" Cinema Display.

Det drejer sig om Dell Ultrasharp 2405FPW 24" widescreen LCD Flat Panel Monitor. Skærmen er ikke bare en anelse større end Apples mellemste Cinema Display, den er også udstyret med imponerende specifikationer, der får Apples skærm til at ligne noget fra en fjern fortid. Dell kan prale med en lysstyrke på ikke mindre end 500:1, altså næsten det dobbelte af Apples skærm på 270:1. Endnu mere overvældende er kontrasten på 1000:1 der vel næsten vil få et Cinema Diaplay på 400:1, til at se slukket ud ved siden af.

Med 5 indgange, USB2 HUB, 9 typers kortlæser og en refresh rate (Svartid) på bare 12ms, er Dells 2405FPW absolut en værdig modstander, på et marked hvor Apple dog klart er vinder på udseende og finish. Igen bliver Apple dog presset på prisen. Dell 2405FPW koster bare 1000 kr. mere end Apples aluskærm til 12.000 kr.

Hvis man er ligeglad med at 2405FPW ligner alle de andre knirkende plastikskærme, så er der ingen tvivl om at Apple vil tabe et par kunder eller to til Dells nye kæmpeskærm, med mindre der bliver skåret endnu en lille bid af æblet, og prisen igen sættes et lille hak ned. Hvem ved...måske WWDC?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis