Milliardær vil kuppe Yahoo-bestyrelsen

En omstridt milliardær vil afsætte Yahoos bestyrelse for derefter at erstatte dem med egne folk, der vil genoptage forhandlingerne med Microsoft.

Den amerikanske milliardær og investor Carl Icahn er i gang med at indsamle fuldmagter, der skal gøre det muligt at kuppe Yahoo-bestyrelsen til generalforsamlingen 3. juli og presse internetgiganten til at genoptage forhandlingerne med Microsoft. Det skriver den normalt velinformerede amerikanske avis, Wall Street Journal.

Ifølge avisens kilder planlægger Icahn at opstille 10 personer, som skal erstatte den nuværende bestyrelse, inden deadlinen for nominering udløber torsdag. Wall Street Journal mener desuden at vide, at Icahn er blevet opfordret til kampen mod bestyrelsen af nogle af Yahoos storaktionærer, der skuffede måtte sande, at handlen med Microsoft ikke blev til noget i første omgang.

Kilder tæt på Icahn oplyser, at milliardæren - der købte cirka 50 millioner Yahoo-aktier efter Microsoft-handlens sammenbrud - har brugt de seneste dage på at overveje, hvorvidt kup-forsøget er en god idé. Det er nemlig ikke lykkedes den omstridte pengemand at få en bekræftelse fra Microsoft om, at de er interesseret i at genoptage snakken med Yahoo. Alligevel har Icahn besluttet at gennemføre sit projekt, da han mener, at en fusion ville være en god handel for begge virksomheder, der i sidste ende vil være glade for initiativet, siger kilder til Wall Street Journal.

Det er dog ikke utænkeligt, at en overtagelse kan blive aktuel uden ændringer i Yahoo-bestyrelsen, da de nuværende medlemmer kan blive presset tilbage til forhandlingsbordet på grund af Icahns trusler. Hverken Yahoo eller Microsoft har ønsket at udtale sig om sagen.

Det er ikke første gang, Icahn forsøger at blande sig i store virksomheders bestyrelsessammensætning. Tilbage i 1985 gennemførte han en fjendtlig overtagelse af et af USAs største flyselskaber, TWA, som senere blev solgt til American Airlines. Icahn var ligeledes indblandet i Motorolas bestyrelsesændring for lidt over en måned siden.

Imens Icahn arbejder i kulissen, forhandler Yahoo stadig med Google om et samarbejde på online-annonceområdet.

Kilder siger til Wall Street Journal, at der er gode chancer for en permanent aftale, men at der stadig er ting, der skal diskuteres parterne imellem. Internetgiganterne er blandt andet udfordret af at skrue en aftale sammen, der vil leve op til konkurrencemyndighedernes krav.

Tidligere er der blevet gættet på, at en offentliggørelse af aftalen vil finde sted i denne uge, men ifølge de tidligere nævnte kilder er dette ikke tilfældet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel