Klumme: If it aint broken...

Vil et internationalt foretagende stiftet af store amerikanske domænevirksomomheder give mere demokratisk indflydelse på udviklingen af .dk-domænet? Spørgsmålet stilles af klummeskribent Per Palmkvist Knudsen, der som bestyrelsesmedlem i det vragede DIFO selv er part i sagen.

IT- og Telestyrelsen har de sidste mange måneder gennemført et udbud af administrationen af det danske internetdomæne. Sikkert en stor opgave, der har krævet mange interne ressourcer. Og store advokat- og konsulentregninger. Men en nødvendighed som følge af den nye domænelov.

Som man kan læse her på ComON, er valget tilsyneladende faldet på det irske firma Afilias, der arbejder på vegne af den ikke-stiftede organisation dotDK. Men det er ikke sikkert. For som en anden kejser Pontius Pilatus, så vil IT- og Telestyrelsen ikke træffe valget selv. I stedet skal dotDK indenfor 60 dage skaffe sig tilslutning fra det danske internetsamfund.

Vigtige erhvervs- og interesseinteresseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finansrådet, Forbrugerrådet, DANSK IT, Advokatsamfundet, IT-Branchen, Horesta og FDIH stiftede i 1999 den organisation, der i dag er ansvarlig for administrationen.

Disse organisationer udpeger alle medlemmer til DIFO´s bestyrelse, som således repræsenterer et bredt udsnit af det danske internetsamfund. Den grundlæggende tanke var og er at sikre det danske internetsamfund en direkte indflydelse på udviklingen og administrationen af .dk-domænet.

Så hvorfor skal det danske internetsamfund så støtte skiftet af administrator? Fordi den nye administrator giver mere indflydelse, større gennemsigtighed eller lavere priser? Nej, nej og atter nej - hvis man skal tro IT- og Telestyrelsens egen vurdering.

Afilias er en international virksomhed, der er stiftet af en række store amerikanske domænevirksomheder. Afilias er sikret to pladser i foreningens bestyrelse. Er denne virksomheds vigtigste mål, at sikre det danske internetsamfund den afgørende demokratiske indflydelse på administrationen og udviklingen af .dk-domænet? Jeg tvivler.

Hvad angår priser, så har DIFO sat priserne ned de sidste år. I dag er prisen for at have et domæne i Danmark an af de laveste i verdenen.

Hvis du vil læse mere om disse fakta, og se DIFOs tilbud, så se www.difo.dk, under punktet "Udbud om .dk".

------------------
Per Palmkvist Knudsen er IT-direktør i JP/Politikens Hus og medlem af bestyrelsen i DIFO.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel