Nordea outsourcer en række it-tjenester til Capgemini

Nordea har underskrevet en hensigtserklæring med henblik på at outsource vedligeholdelse og udvikling af sine administrative og data warehouse-systemer til Capgemini.

Nordea har underskrevet en hensigtserklæring med henblik på at outsource vedligeholdelse og udvikling af sine administrative og data warehouse-systemer til Capgemini. Aftalen omfatter vedligeholdelse og udvikling af applikationer til finans, HR og indkøb, herunder SAP og Legacy-systemer inden for de respektive områder samt data warehouse-systemer.

»Nordeas mål er en høj grad af effektivitet, produktivitet og fleksibilitet i driften. Eftersom vedligeholdelse og udvikling af administrative og data warehouse-systemer vedrørende it-relaterede opgaver som programmering, test, sekundær support og fejlretning ikke er en del af Nordeas kerneaktiviteter, giver det mening at outsource disse opgaver til en strategisk partner. I denne henseende kan Capgemini tilbyde den mest holdbare løsning,« siger Markku Pohjola, vicekoncernchef og chef for Group Processing and Technology i Nordea i en pressemeddelelse.

I forbindelse med den planlagte aftale får cirka 90 Nordea-medarbejdere tilbudt ansættelse hos Capgemini i Danmark, Finland, Norge og Sverige pr. 1. oktober 2006. Capgemini vil levere serviceydelserne til Nordea fra sine leverancecentre i de nordiske lande samt fra Mumbai i Indien.

»Vi byder Nordeas medarbejdere velkommen til yderligere at styrke Capgeminis nordiske position og vores ambition om at vokse hurtigere end markedet inden for den finansielle sektor. Med den slags projekter vi har både inden for og uden for den finansielle sektor, kan vi tilbyde dem interessante karrieremuligheder,« siger Roger Gullqvist, chef for Financial Services Industry Nordics, Capgemini.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere