Der er nu omkring 23 millioner englændere, der er koblet til internettet, viser en undersøgelse foretaget af den engelske pendant til Gallup - National Statistics. Ud af disse 23 millioner har 66 procent brugt nettet til at søge information om varer, 71 procent har brugt nettet til e-mails, mens kun 35 procent har købt varer eller service online.
De mest populære ting at købe online var: Flyvebilletter og hotelovernatninger (35 procent), bøger og tidsskrifter (26 procent), musik og cd'er (25 procent) og billetter til diverse begivenheder (19 procent).
Blandt dem, der havde købt noget online, var det kun 18 procent, der havde brugt mere end 736 dollars indenfor de sidste tre måneder, mens 29 procent havde brugt mindre end 147 dollars.
Deltagerne i undersøgelsen angav bekymring over sikkerheden som den mest almindelige grund til ikke at handle via nettet (29 procent), mens det kun var fem procent, der rent faktisk havde været ude for sikkerhedsproblemer i forbindelse med internettet.
(Kilde: www.reuters.com/)