Mange glemte computere hentes aldrig

Næsten halvdelen af de bærbare computere og mobiltelefoner der glemmes i britiske lufthavne bliver aldrig hentet. For ejerne er det lettere at få forsikringen eller firmaet til at betale for nyt udstyr.

Hver eneste uge bliver tusindvis af bærbare pc'er, lommecomputere og mobiltelefoner glemt i lufthavne verden over. Det er ikke i sig selv overraskende at det mobile udstyr kan gå tabt i det hektiske mylder i lufthavnen, men en aktuel undersøgelse viser nu, at 40-50 procent aldrig henvender sig til hittegods-kontoret i de britiske lufthavne for at afhente deres bortkomne udstyr.

Sikkerhedsleverandøren Pointsec, der har gennemført undersøgelsen, konstaterer på den baggrund, at ejerne åbenbart mener at det lettere at få forsikringsselskabet til at dække skaden eller få firmaet til at købe en ny og bedre mobiltelefon eller computer.

Men det bekymrende er, at hittegods-kontoret normalt vil sælge de fundne mobile enheder efter tre måneder på en auktion, og en fjerdedel af enhederne er ikke beskyttet med kryptering. Dermed kan man risikere, at følsomme data falder i hænderne på de forkerte.

Briterne er af ukendte årsager blandt de mest sløsede i EU, når det gælder om at melde sig på hittegods-kontoret i lufthavnen. I Sverige bliver næsten 100 procent af de fundne bærbare computere afhentet af ejermanden, mens tallet kun er 60 procent for mobiltelefoner.

I Norge er det kun 10 procent, der gider hente mobiltelefonen, der åbenbart opfattes som et brug-og-smid-væk-i-lufthavnen produkt.

I mobiltelefon-nationen Finland er det omtrent halvdelen af de fundne telefoner, der bliver afhentet, mens lufthavnen i Brisbane i Australien ligger inde med bunker af mobiltelefoner - ikke en eneste ejer har meldt sig.

»Mobile enheder er så billige i dag at folk ikke gider besværet med at afhente dem, fordi de ved at firmaet sikkert vil give dem en ny og endnu mere avanceret model. Derfor er det blevet meget vigtigere for firmaerne at beskytte sine informationer og sørge for at alle mobile enheder bliver krypteret. Enkeltbrugere bør også altid bruge kodeord og kryptere deres data hvis de er følsomme,« siger Peter Larsson, direktør for Pointsec.

Alene i Heathrow-lufthavnen bliver der hvert år bortauktioneret omkring 730 bærbare computere og 1.460 mobiltelefoner, fordi ejeren ikke har meldt sig efter seks måneder. Mange computere glemmes i sikkerheds-kontrollen, hvor pc-ejerne nu bliver bedt om at tage deres pc ud af tasken og tænde den.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere