Danske flypassagerer overvåget med succes

Testen af en trådløs teknologi, der lader flyselskaberne overvåge passagerernes færden i lufthavnen, forløb så vel, at det reddede en hel families ferie i Egypten.

Københavns Lufthavne har netop overstået den første test af en ny, trådløs teknologi, der blandt andet skal være med til at reducere antallet af flyforsinkelser.

107 passagerer med billet til Sharm el Sheikh i Egypten meldte sig torsdag den 15. maj frivilligt til at deltage i forsøget. Ved check-in oplyste testpersonerne deres mobilnummer for derefter at blive udstyret med et plastickort på størrelse med et dankort.

Ved hjælp af 25 centralt placerede antenner kan SAS-medarbejderne ved gaten se, om passagerer, der er ved at komme for sent til flyet, opholder sig i nærheden af gaten, eller om bagagen skal pilles ud af flyet, så afgangen ikke forsinkes. På denne måde kan man altså reducere antallet af flyforsinkelser.

Få minutter før afgangen til Sharm el Sheikh var der stadig fire passagerer, der manglede at boarde. Personalet ved gaten forsøgte i første omgang at sende en sms-besked, men fulgte kort efter op med et mobilopkald. Resultatet var, at familien med raske skridt nåede ud i flyet, der kunne lette til tiden.

»Vi har i dag fået demonstreret, at den nye, trådløse teknologi giver gatepersonalet et bedre overblik over, hvor passagererne opholder sig i lufthavnen. Samtidig er det en tryghed for passagererne at vide, at de får en sms eller et opkald, hvis de er ved at komme for sent til gaten,« sagde Henrik Bjørner Søe, marketingchef i Københavns Lufthavne A/S.

Ifølge IT-Universitetet i København viser undersøgelser, at mange rejsende kan se en fordel i den nye teknologi. Således var 74 procent ud af de i alt 800 adspurgte personer positivt indstillet overfor teknologien, hvoraf 60 procent ville føle sig mere trygge.

»Jeg synes, det er ganske harmløst. Jeg glemte rent faktisk, at jeg havde chippen i lommen. Jeg kan sagtens se nogle muligheder i teknologien. For eksempel kan den være med til at sikre, at de rejsende kommer frem til de rigtige gates i tide,« udtalte en af dagens testpersoner, Jim Andersen fra Hellerup.

Selv om testen forløb vel, er teknologien langt fra færdig med sin udvikling.

»Vi har fået bevist, at teknologien fungerer i praksis, og nu skal vi til at videreudvikle systemet, så passagererne kan se en fordel i anvende systemet. Blandt andet arbejder vi på at etablere en serviceydelse, som passagererne kan tilmelde, hvis de ønsker information om rejsemålet som vejrforhold, restauranter eller seværdigheder,« forklarer Henrik Bjørner Søe.

I de kommende seks måneder vil Københavns Lufthavne, IT-Universitetet og en række andre samarbejdspartnere teste teknologien hver tredje uge på SAS-afgange.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere