HP blæser til storangreb på forbrugermarkedet

Et gigantisk fremstød skal gøre HP til hjemmebrugernes foretrukne. Ikke færre end 158 nye produkter blev lanceret mandag. Deriblandt en glasplade, der kan scanne.

HP topchefen Carly Fiorina stod mandag i spidsen for en storstilet præsentation af ikke færre end 158 nye produkter rettet mod hjemmebrugeren. Kollektionen skal markedsføres under sloganet "Enjoy more!" og formålet er at gøre kompliceret teknologi simpel for brugerne.

»Vores vision er simpel: Vi vil placere forbrugeren i midten af den digitale oplevelse ved at skabe teknologi enheder der både er simple, sjove at benytte og bedre til at arbejde sammen,« sagde Carly Fiorina ved arrangementet.

Hovedparten af de 158 nye produkter har udgangspunkt i digital billedfremstilling. Deriblandt både digitale kameraer, fotoprintere, blæk og fotopapir. Men HP præsenterede også en nyskabelse inden for scanner-verdenen, nemlig HP Scanjet 4600, der i princippet er en glasplade, der kan scanne (se billedet).

Ideen er, at man slipper for at lægge et ark eller billede på scannere. I stedet kan glaspladen holdes op mod det objekt, der skal scannes - og det man kan se gennem glasset, er det, der scannes.

En anden nyhed er det digitale kamera Photosmart 945, der er HP's hidtil mest avancerede kamera til private brugere. CCD'en kan håndtere op til 5,3 megapixels og kameraet er udstyret med teknologi der sikrer, at farver og lys på billedet bliver bevaret nøjagtig som øjet ser det, når det printes ud på fotopapir.

HP DVD Movie Writer dc3000 er en pc uafhængig dvd-brænder. Den kan kobles direkte til en VHS-videomaskine og kopiere kassetter direkte til dvd. Brænderen kan selvfølgelig også kobles til pc'en.

Blandt de øvrige nyheder er et kamera til håndholdte computere, et USB drive hukommelseskort, software til redigering af fotos (Image Zone) og en stribe af printere.

Men specielt digitale kameraer forventer HP sig meget af. I dag sælges der flere digitale kameraer end traditionelle kameraer. Men det er kun to ud af ti kameraejere, der ejer et digitalt kamera - og det giver et enormt potentiale, oplyste Carly Fiorina på arrangementet.

Ifølge HP egne undersøgelser er det netop kompleksiteten ved de digitale kameraer, der holder de sidste brugere fra at investere i digitale kameraer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel