Teleselskaber stævner Klagenævn

Samarbejdsgruppen af Alternative Teleoperatører, SAT, har i dag stævnet Teleklagenævnet for en afgørelse, der bremser operatørernes adgang til TDC's rå kobber.

IT- og Telestyrelsen afgjorde i januar, at alle danske teleoperatører fra 1. januar 2006 skulle have lige adgang til TDC's kobbernet. Men efter at TDC i maj måned klagede over afgørelsen til Teleklagenævnet, besluttede nævnet at suspendere Telestyrelsens afgørelse, mens TDC-klagen behandles. Derfor stævner Tele2 nu Teleklagenævnet på vegne af Samarbejdsgruppen af Alternative Teleoperatører, SAT.

»Vi mener ikke, at den beslutning, der er truffet, er den rigtige, og at det skøn, der ligger fra den offentlige myndighed, er korrekt. Derfor har vi valgt at stævne dem, og det er jo desværre den eneste måde, vi har at reagere på. Det er ikke, fordi vi synes, det er specielt morsomt at skulle stævne Teleklagenævnet, men de giver os ikke noget alternativ,« siger Christian Holm Christensen fra SAT-gruppen til ComON.

IT- og Telestyrelsens beslutning om at give de alternative teleoperatører adgang til det rå kobber og skabe større konkurrence på det danske telemarked har været længe undervejs. Og SAT mener, det er kritisablet, at Teleklagenævnet nu tilsidesætter tre års analyser, alene fordi TDC står til at tabe penge på afgørelsen.

»Teleklagenævnet siger i deres brev, at udsættelsen blandt andet kommer på baggrund af TDC's høringssvar om, at det vil koste nogle penge for TDC. Og ja, selvfølgelig vil det koste TDC penge. Hvis man har stort set 100 procent af et marked, og der bliver indført konkurrence, så vil man flytte nogle markedsandele, og så vil TDC tabe penge, men vi mener jo blot, at man har indført konkurrence på markedet som man skulle - og omvendt kan man sige, at vi som den alternative branche har investeret mange mange milliarder i at enable centraler og netærk for at kunne konkurrere, og hvis vi bliver blokeret i det, så har vi også tabt mange penge,« Christian Holm Christensen.

SAT regner under alle omstændigheder med at få adgang til TDC's net i løbet af 2007, og når man tager domstolenenes sagsbehandlingstid i betragtning er det derfor ikke sikkert at stævning vil fremskynde processen. Det har dog været vigtigt for SAT at sende et signal i den konkrete sag, selv om det ikke er sikkert, at en sag ved domstolene vil få praktisk betydning.

»Vi mener, vi har en god juridisk sag, men vi er godt klar over, at det her ikke løser vores problem i sig selv, men vi føler, at det her er så principielt, at vi simpelthen bliver nødt til at gøre noget nu, og det er derfor, at vi har udtaget stævningen,« siger Christian Holm Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel