Brønderslev Kommune vil indføre et IT-system der skal forbedre planlægningen og administrationen af ældreområdet.
Systemet skal bruges til at gøre administrationen af ældreområdet mere gennemsigtigt, så administratorene bedre kan gennemskue hvad pengene bliver brugt til.
- Når vi hidtil har bedt byrådet om ekstra penge, har spørgsmålet altid lydt hvorfor? Er det fordi, der er kommet flere ældre til, er plejetyngden blevet større eller er medarbejderne syge, så man skal have erstatningspersonale? Alt dette vil vi kunne sige meget klart, når det nye system kommer til at køre, forklarer formanden for social- og sundhedsudvalget i kommunen, Birgitte Josefsen.
Det forventes at tage to et halvt til tre år før systemet er i drift.