Sony's Clié PEG UX50 er egentlig en Personal Digital Assistent (PDA), men den er også udstyret med et lille tastatur, så den kan benyttes som en mini bærbar. Displayet kan drejes og klappes sammen med tastaturet.
PDA'en er blevet udstyret med Sony's egen udviklede processor baseret på ARM926, tillige med en Digital Signal Processor (DSP) og en grafik-processor der yder mellem 8 MHz og 123 MHz.
Den benytter operativsystemet Palm OS i version 5.0 og har indbygget digitalkamera med en opløsning på 0,3 megapixel, Bluetooth samt 29 MB RAM til lagring af mediefiler. Dens farveskærm er på 480 x 320 pixels.
Når den kommer i handlen vil den koste omkring 700 dollars, hvilket svarer til omtrent 4.500 kroner.