Tysk tvivl: Er tonerstøv fra laserprintere kræftfremkaldende?

Der er kun eet tilfælde at hænge det op på, men tyske forskere mener alligevel, at der er grund til at advare: tonerstøv fra laserprintere kan være kræftfremkaldende.

Ingeniøren kan i dag fortælle om den tyske professor Ludwig Jonas fra Rostock Universitet, der har fundet frem til, at tonerstøvet fra laserprintere kan fremkalde kræft.

Rostock Universitet har gennem flere år fulgt serviceteknikere, der reparerer laserprintere. Flere af teknikerne har udviklet allergi mod tonerpartiklerne der er så slem, at de kunne miste stemmen blot ved at gå ind i et printerrum.

Men nu er der så at sige kommet lig på bordet.

Det tyske universitet fik nemlig doneret en lunge fra en afdød servicetekniker, der havde haft lungekræft og som dagligt havde skiftet tonerpatroner i printere.

Professor Ludwig Jonas opdagede, at der var masser af kulstof-partikler i tumorcellerne - partikler, der stammer fra laserprintere.

»Undersøgelserne efterlader ingen tvivl: Tonerstøv kan være årsag til lungekræft,« siger Ludwig Jonas i en pressemeddelelse.

Som tidligere omtalt på ComON er partikler fra laserprintere i andre sammenhænge blevet beskyldt for at udsætte medarbejdere i kontormiljøer for en sundhedsrisiko.

Foreløbigt har den tyske telebrancheorganisation reageret på meldingen ved at garantere for folks sikkerhed. Organisationen henviser til et EU-direktiv, der klassificerer laserpatroner som ufarlige.

Men der findes ikke tilbundsgående forskning på området - og heller ingen regler. Den tyske professor undrer sig over, at man ikke har retningslinjer for partikelforureningen i printerrum, når der findes partikelregler for byluft.
»Når indholdet af partikler i luften er fem gange højere end grænseværdien for højt trafikerede pladser i byområder, så må man fastsætte grænseværdier selv for arbejdsrum,« siger professor Ludwig Jonas ifølge Ingeniøren.

Avisen fortæller, at det tyske miljøministerium har arrangeret en høring om sagen den 12. november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere