Intel-processor kræver superdyrt bundkort

Intel er klar med sin hurtigste pc-processor nogensinde. Men den kræver et nyt bundkort og dyr hukommelse - og så kan prisen for computeren hurtigt løbe op.

Den billigste af de nye Intel Core i7 processorer har en anbefalet pris på 284 dollar eller omkring 1.600 kroner i store styktal. Intel beskriver selv processoren som den hurtigste nogensinde og de mange nyskabelser i processor-generationen med kodenavnet Nehalem skulle være det største spring fremad siden Pentium Pro i 1995. Core i7 indeholder mere end 700 millioner transistorer fordelt på fire kerner, 8 MB L3-cache og tre kanaler til DDR3 1066 hukommelse.

Og så lyder det jo fortryllende for alle pc-entusiaster, at man kan være med for mindre end 2.000 kroner. Foruden modellen 920 med 2,66 GHz, der altså koster 284 dollar, har Intel også lanceret en model 940 med 2,93 GHz for 562 dollar og en 965 Extreme Edition med 3,2 GHz for 999 dollar. Her er Quick Path Interconnect hastigheden også skruet op fra 4,8 til 6,4 GT/s.

Men problemet er, at Core i7 bruger et nyt chipsæt, X58 Express, og dermed kræver et helt nyt bundkort. Og så begynder det at blive rigtig dyrt. For de omkring 10 forskellige X58-bundkort, der allerede kan købes i Danmark, koster alle mellem 2.000 og 3.000 kroner. Bundkortet er altså dyrere end den billigste Core i7 processor.

Dertil kommer prisen for den nye triple-channel DDR3-hukommelse, som er nødvendig for at opnå maksimal ydelse. Her er også tale om en kraftig overpris i forhold til almindelig DDR2 hukommelse. Et 1 GB DDR2 modul kan fås for helt ned til 200 kroner, mens et 1 GB DDR3-modul kan koste mere end 1.000 kr.

Triple channel betyder i øvrigt, at pc-køberne skal vænne sig til hukommelses-størrelser på 3 GB (3 x 1 GB) og 6 GB (3 x 2 GB).

Så skulle man i det mindste tro, at LGA1366 soklen, som Core i7 benytter, er fremtidssikret. Men allerede til næste år kommer Intel Core i7 Dual Core-processorer som kræver en mindre LGA1156 sokkel, der kun understøtter dual channel DDR3 hukommelse i stedet for triple channel.

Bundkort med LGA1156 bliver sandsynligvis billigere end den nuværende LGA1366 sokkel. Men køberne bliver låst fast og har ikke mulighed for at skifte til en anden sokkel uden at udskifte hele bundkortet.

Så derfor skal man nok tænke sig godt om, inden man foretager den tredobbelte investering i processor, bundkort og hukommelse. De dyre bundkort og den dyre hukommelse er medvirkende til, at de første Core i7 pc-modeller på markedet ventes at koste fra 10.000 kr. og opefter.

Intel arbejder allerede på en efterfølger til Core i7, med kodenavnet Westmere, hvor strukturbredden er reduceret fra 45 til 32 nanometer. Det skal bane vejen for modeller med seks og otte kerner. Westmere bliver formentlig først færdig i slutningen af 2009 eller begyndelsen af 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering