Det er en langsom og besværlig proces at skaffe en dommerkendelse. Det mener i hvert fald Antipiratgruppen, der mener, at der er hjemmel i persondataloven til at springe dommerkendelsen over og direkte få udleveret personlige oplysninger om internet-kunder. Det skriver DR Nyheder.
Datatilsynet vurderer i disse uger lovligheden i det.
Det er internet-brugernes IP-adresser, Antipiratgruppen kræver udleveret - og den skal udleveres gennem brugerens internet-udbyder. Men teleselskaberne er ikke glade for tanken.
»Vi ønsker ikke at overvåge og agere en slags polti,« siger administrerende direktør i Tele2, Niclas Palmstierna, til DR Nyheder.
Selv om Datatilsynet vil give Antipiratgruppen medhold, vil Tele2 fortsat kræve en dommerkendelse, fastslår han.