Artikel top billede

Microsoft bygger Super-WiFi-netværk

Nu skal ledige tv-frekvenser bruges til mobile bredbåndsnetværk.

Microsoft eksperimenterer med en ny teknologi, som en af koncernens eksperter kalder for Super-WiFi. I Storbritannien vil et konsortium med Microsoft i spidsen bruge ledige tv-frekvenser til at levere hurtigt mobilt bredbånd i byområder. Det skriver Financial Times og Telegraph.

Teknologien bliver allerede brugt i Microsofts hovedkvarter i Redmond, hvor man anvender en ledig frekvens til digitalt tv. Ifølge Cnet kører Super-WiFi over frekvensområdet mellem 300 og 400 Mhz. Det er et område, som blev frigivet af telestyrelsen FCC tilbage i 2008 til licensfri brug.

I Redmond er der kun brug for to basisstationer for at dække hele firmaets areal. Ifølge Microsoft kan signalerne række tre gange længere end f.eks. WiFi og dermed dække et område der er betydelig større. Samtidig har signalerne lettere ved at trænge gennem bygninger, fordi frekvenserne er meget lavere end WiFi.

”De ledige tv-frekvenser har et enormt potentiale for at kunne levere trådløse forbindelser gennem Super-WiFi-netværk til mange flere mennesker og steder,” siger Dan Reed, der er corporate vice president for technology policy and strategy hos Microsoft, til The Telegraph.

Både BBC, British Sky Broadcasting og British Telecom er med i konsortiet, der vil udnytte de såkaldte ”white spaces” - altså ledige frekvensområder.

Det britiske forsøg starter i Cambridge den 29. juli og det skal vise om det er muligt at bruge frekvenserne uden at forstyrre fjernsynssignalet. Hvis det bliver en succes, vil Microsoft bruge teknologien i andre europæiske lande. Der forhandles også med telemyndigheder i Japan og Singapore.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere