Bredbånds-komite er et "hold-kæft-bolsje"

Ny komite får frie hænder men vil næppe se på multimedieskatten.

Samme dag som multimedieskatten blev stadfæstet i regeringens skattereform, udsendte videnskabsminister Helge Sander en erklæring om, at han vil nedsætte en bredbåndskomite til at undersøge, hvordan de hurtigste nedforbindelser kan blive udbredt til alle danskere.

Multimedieskatten, som straffer folk, der har bredbånd eller pc betalt af arbejdsgiveren, ved at lægge ekstra 5000 kroner til det beløb, de beskattes af, vil ifølge TDC betyde døden for de populære medarbejderbredbåndsordninger.

Ordningerne har ellers givet et større antal danskere en hurtigere bredbåndforbindelse, end de ellers ville have haft - og den har udstyret adskillige familier, der ellers ville være uden, med internet.

I dag kunne videnskabsminister Helge Sander offentliggøre sammensætningen af bredbåndskomiteen (se bunden af denne artikel).

Formanden bliver den navnkundige Erik Bonnerup, der tidligere har stået i spidsen for talrige andre udvalg, nævn og arbejdsgrupper.

Ifølge en pressemeddelelse har bredbåndkomiteen frie hænder til at fremsætte forslag til, hvordan målsætningen nås bedst, hurtigst og mest effektivt.

ComON har spurgt Erik Bonnerup, om komiteen så vil anbefale en fjernelse af multimedieskatten, der ifølge et stort antal udmeldinger fra tele-og it-industrien vil virke begrænsende på danskernes bredbånds-forhold.


Den nyudpegede komite-formand ønsker dog ikke på forhånd at komme med udmeldinger om multimedieskatten. Men han siger, at komiteen bliver nødt til at forholde sig til den gældende lovgivning - altså at multimedieskatten er et faktum.

"I udvalget (komiteen, red) må vi tage udgangspunkt i, at sådan er lovgivningen," siger Erik Bonnerup til ComON.

Han fortæller om sin tilgang til arbejdet i komiteen, at han mener, at der skal være en sund balance mellem hvad man kan bruge teknologien til, og hvad man reelt har brug for.

Den 70-årige Erik Bonnerup er i dag pensioneret. Han arbejder hjemme, hvor han har en 2 Mbit internetforbindelse - højre hastigheder har han ikke personligt fundet anvendelse for.

Bredbåndskomiteen vil ifølge Erik Bonnerup komme med en rapport om et års tid.

Men til den tid vil den minister, der bad om komite-medlemmernes råd, med stor sandsynlighed have forladt ministeeriet, siger en af Helge Sanders kritikere, teleanalytikeren John Strand.

Han tvivler endda på, at Sander sidder mere end nogle få uger:

"Hvis statsministeren tager til NATO og overlader roret til Lars Løkke, vil der komme en ministerrokade, og så er det utænkeligt, at Helge Sander ville få lov at fortsætte som minister," mener John Strand.

Baggrunden for den påstand kan ses i ministerens kalender. Ifølge teleanalytikeren dokumenterer kalenderen nemlig, at Helge Sander fuldstændigt har negliceret hele teleindustrien og dens aktører.

John Strand beskyldte i forrige måned videnskabsministeren for at sjofle sit arbejde, efter at en aktindsigt i den ministerielle kalender viste, at Helge Sander i hele sin syv-årige ministertid kun har holdt 14 møder med telebranchens repræsentanter.

"Det er mindre tid end Bendt Bendtsen brugte på at spille golf med bilbranchen, og jeg vil mene, at telebranchen er vigtigere" lyder den strandske kommentar.

Strands kaldender-kritik af videnskabsministeren blev bakket op fra flere sider - ikke mindst centrale aktører i den telebranche, som ellers skulle have et nært forhold til Helge Sander. Derfor mener John Strand, at den nye bredbåndskomite blot skal ses som et forsøg på at dæmpe kritikken af hans embedsførelse.

"Bredbåndskomiteen er et "hold-kæft-bolsje", som er nedsat på grund af kritikken af ministerens dovenskab. Komiteen skal jo ikke engang komme med konkrete anbefalinger, kun med "ideer", og den har ikke engang repræsentation fra de, der leverer indholdet på nettet," siger John Strand.

Han henviser til, at de eneste deciderede indholdsleverandører, der er repæsenteret i den nye bredbåndskomite, er DR - et foretagende, som må formodes at have begrænsede erfaringer med kommerciel drift.

"Lykken er jo ikke høj båndbredde - lykken er tjenester. Men bortset fra Google og DR, der er at regne for henholdsvis en bibliotekar og en ikke-kommerciel udbyder, så er de medievirksomheder, der kommer til at skabe fremtidens internet, ganske fraværende. Når Sander selv bliver fraværende, vil det være et stort spørgsmål, hvad man vil bruge komiteens rapport til," lyder meldingen fra John Strand.

Medlemmerne af den nye bredbåndskomite er:

- koncerndirektør og -strategichef Eva Berneke, TDC,
- direktør Peter Friis, Google Danmark,
- nyhedschef Ulrik Haagerup, DR,
- direktør Birger Hauge, Digimark,
- adm. direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE,
- stadsdirektør Niels Højbjerg, Århus Kommune,
- direktør Ole Ivanoff, Ivanoff Interactive,
- direktør Jane Eis Larsen, IT-Branchen,
- adm. direktør Lars Monrad-Gylling, KMD,
- adm. direktør Jesper Brøckner Nielsen, Telia Danmark,
- professor Lars Qvortrup, Syddansk Universitet,
- professor Knud Erik Skouby, Aalborg Universitet,
- postdoc Anne Mette Thorhauge, Københavns Universitet og
- vicedirektør Kim Østrup, IBM Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere