Prinsessens domæne snuppet

Der gik ikke meget mere end et par timer, før Prinsesseisabella.dk var registreret i søndags.

Mens halvdelen af Danmark befolkning sad klinet til radio- og fjernsynsapparater i søndags for at følge prinsessedåben, var der også travlhed på nettet.

Praktisk talt på sekundet, hvor biskop Erik Norman Svendsen strejfede den sovende prinsesse med et par dråber, blev Prinsesseisabella.dk registreret.

Det har ikke været muligt at få kontakt til registranten for at finde ud af, om der er tale om en dåbsgave til prinsessen eller hvilket indhold domænet ellers skal fyldes med.

Kongehusets presse-og informationschef Lis M. Frederiksen oplyser til ComON.dk, at man ikke er bekendt med registreringen. Derfor vil hun nu undersøge muligheden for at overtage domænet.

Den royale presseafdeling har gennem tiden sikret det digitale ansigt for de fleste andre medlemmer af kongehuset. For eksempel tilhører Kronprinsfrederik.dk, Kronprinsessemary.dk og Kronprinschristian.dk allerede kongehuset.

Ved Isabellas storebrors dåb var Kongehuset også hurtigt ude med sager ved Klagenævnet for Domænenavne, hvor man vandt retten til ChristianXI.dk og Christian-XI.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere