Artikel top billede

Dansk vin-app druknet i succes

Viral omtale gav serverne tømmermænd.

Den danske mobilapplikation Vivino fik en sand ilddåb, da den kom på gaden i en beta-version i denne uge.

Vivino-appen knytter sig til hjemmesiden Vivino.com, der har en database på 400.000 vine. Med applikationen til Android kan man via billedgenkendelse af etiketten automatisk få mere information, gemme vine som favorit eller fortælle sin venner om den.
Selv om Vivino er en ganske lille spiller, så skaffede danskerne sig hurtigt meget mere omtale, end serverne kunne klare.

”Vi ville gerne have en blød lancering, så vi skrev til fire Android blogs og lavede en video, der demonstrerede funktionaliteten. Der skete ikke så meget i løbet af mandagen, men om tirsdagen samlede en af verdens største blogs LifeHacker historien op, og så gik det løs,” siger Heini Zachariassen, der driver Vivino sammen med Theis Søndergaard.

Serverne fik øjeblikkeligt tømmermænd af rusen.

”Det hele er bygget til at blive skaleret, men vi kunne bare ikke følge med, vi kunne simpelthen ikke starte servere op hurtigt nok. Der var lidt panik, men det lykkedes os at få det hele op at køre efter 38 minutter, og nu kører det hele som det skal,” fortæller Heine Zachariassen.


Plads til forbedring

Den massive interesse har lynhurtigt skaffet danskerne en masse betatestere. Og de er ikke alle tilfredse.

Via downloadsiden AppBrain giver et par brugere udtryk for, at der er mange flasker, som applikationen ikke kan genkende. En anden bruger klager over, at programmet bruger for meget strøm, mens en tredje person skriver, at han blot får vist kode, når han åbner applikationen.
Der kommer snart en iPhone og BlackBerry-udgave.
En lyntest her på redaktionen kunne heller ikke få Vivino til at genkende vores Nugan Estate Chardonnay.

Overordnet får programmet dog en nuværende vurdering på fire ud af fem stjerner.

Vivino har indekseret over 400.000 vine fra 11,000 vinproducenter. Ambitionen er at samtlige vine skal findes i databasen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel