En stor del it-ansatte arbejder over uden at få løn eller frihed for de ekstra timer de lægger på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse fra it-fagforeningen Samdata.
Hver anden it-ansat arbejder over hver uge. Overarbejdet svarer til fire timer eller mere ugentligt. Det er først og fremmest i den private sektor, og specielt i virksomheder uden overenskomst, at der arbejdes uden ekstra honorering.
Samtidig får hele 30 procent hverken afspadsering eller ekstra løn for overarbejdet.
Blandt de 30 til 49-årige har over 33 procent mere end fire timers overarbejde om ugen, mens det gælder cirka 20 procent blandt de 18 til 29-årige.
SAM-data kalder forholdene groteske og uacceptable.