FBI vil optrappe overvågningen af nettet

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, ønsker at overvåge internettrafikken - uden nødvendigvis at indhente en retskendelse. Det udtalte FBI-direktør Robert Mueller i onsdags.

På nuværende tidspunkt har FBI kun lov til at overvåge trafikken på statslige netværk, men Mueller ser gerne, at overvågningen inkluderer al internettrafik, »hvad enten det er .mil, .gov, .com - hvilket som helst netværk, man kan nævne«. Argumentet for at indføre en bredere internetovervågning er, at man ønsker at stoppe »ulovlig internetaktivitet«.

Dette forslag har blandt andet fået norske Itavisen.no til at melde ud, at FBI i så fald vil have mulighed for at overvåge hele internettet, da det stadig styres fra USA.

Denne teori afvises imidlertid af DK Hostmaster, som er administrator for alle domænenavne, der ender på .dk.

»At man skulle kunne spore dansk internettrafik fra USA er noget vrøvl,« siger Per Kølle, administrerende direktør hos DK Hostmaster.

I princippet har USA kontrol over det domænesystem, der styrer verdens nettrafik. I Virginia står nemlig internettets hoved-rodserver, som giver den amerikanske organisation ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) kontrol over internettets grundlæggende infrastruktur. En rodserver er den eneste adgang til samtlige domæner, der gælder på internetttet.

»Men det er meget få opslag, som reelt betyder, at den danske internettrafik skal forbi serveren i USA,« forklarer Per Kølle.

Det er der flere årsager til. For det første findes der flere forskellige rodservere i verden, der indeholder de samme oplysninger som den 'oprindelige' server i USA. Der står blandt andet en rodserver i Stockholm, og langt de fleste nordiske opslag vil foregå dér.

En anden årsag er de nationale regeringers ret til at styre egne domænenavne. Første gang en internetudbyder oplever, at en kunde indtaster en vilkårlig .dk-adresse - for eksempel www.comon.dk - vil der blive etableret kontakt til en rodserver. Det kan sagtens være i USA, men i de fleste tilfælde vil kontakten altså blive etableret til serveren i Stockholm. Her vil indtastningen blive oversat til en ip-adresse, der sender brugeren videre til rette sted.

Næste gang én af udbyderens kunder ønsker at besøge ComON, vil der ikke blive etableret kontakt til rodserveren. Nu har udbyderen den nødvendige informationen i sin database og kan sende kunden direkte videre til det ønskede site. Udbyderne gemmer dog kun oplysningerne i 24 timer.

»Principielt er det altså rigtigt, at FBI ville kunne spore trafik fra Danmark, da den centrale rodserver står i USA. Men det er sjældent, at der overhovedet bliver etableret kontakt, da udbyderne allerede i praksis har adresserne for .dk klar i databaserne,« oplyser Per Kølle.

Han medgiver dog, at en meget lille internetudbyder oftere - relativt set - vil blive nødt til at indhente ip-informationerne om .dk.

Selv hvis FBI skulle gå ud over domæne-overvågning og samtidig forsøge sig med overvågning af de fysiske netværkskabler, er det stadig ikke noget danskerne behøver at være nervøse for. Der er nemlig forskel på et opslag og så overvågning af selve trafikken. Det svarer til forskellen på at registrere hvilket telefonnummer, man ringer til, og så at optage selve samtalen.

»De kan til dels overvåge opslag, men ikke informationer, såsom indhold i mails eller andre fil-overførsler,« konstaterer Per Kølle.

Det glæder den danske EU-parlamentariker, Christel Schaldemose, der oplyser, at en FBI-adgang til for eksempel e-mails uden en retskendelse ville være i strid med EU's databeskyttelseslovgivning.

Hun er dog bekymret for en tendens, der indebærer en stadig tiltagende grad af overvågning - også selv om det gælder ulovlig internetaktivitet.

»Det er ikke løsningen at overvåge folk. Vi skal uddanne folk og lære dem, hvad der er juridisk lovligt - det gælder online såvel som offline,« siger Christel Schaldemose.

I USA har FBI-direktørens forslag skabt diskussioner om, hvorvidt landet er på vej imod et overvågningssamfund. Det er en udvikling, som også bekymrer Christel Schaldemose.

»Det er som om, man ikke kan få nok med alle de her overvågnings- og 'big brother'-idéer. Det ene skridt fører som regel til det næste - men hvad bliver det næste skridt?« siger hun.

Ars Technica fortolker FBI-direktørens udmelding som et ønske om at få carte blanche til at overvåge og filtrere internetaktiviteten, når den går igennem nogle såkaldte 'choke points'. Den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA (National Security Center) - der blandt andet har til opgave at aflytte, indsamle og analysere alle former for kommunikation - overvåger ifølge Ars Technica allerede disse 'samlingspunkter' for internettrafikken.