Billigere at bruge dankort på nettet

PBS har besluttet at nedsætte prisen for dankort-betalinger på nettet med 25 procent.

Efter lang tids kritik har PBS nu besluttet at nedsætte prisen for betalinger med Dankort med 50 øre per betaling. Fra den 1. maj 2006 nedsættes prisen fra 1,95 kroner plus 0,1 procent per betaling til 1,45 kroner plus 0,1 procent per betaling.

»Prisen nedsættes, fordi PBS gerne vil bidrage til at stimulere en fortsat vækst i mængden af internetbetalinger. Vi har været i dialog med kunder og interesseorganisationer om udformningen af den nye prismodel, og har forsøgt at tilgodese de ønsker, vi har fået. For os har det været vigtigt, at alle forretninger får glæde af prisnedsættelsen,« siger Nils Hilbard, der er direktør for Betalingskort i PBS.

Det var ventet, at PBS ville annoncere en revideret prisstruktur her i marts måned, men det kommer som en overraskelse, at prisnedsættelsen gælder for alle betalinger og ikke kun for de mindre netbetalinger. I Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, er der tilfredshed med beslutningen.

»Vi er tilfredse med, at dialogen med PBS har ført til en nedsættelse, der reducerer omkostningerne for handlen på internettet med 10 millioner kroner om året. FDIH vil også fremover følge udviklingen tæt, og vi forventer, at den kraftige vækst i brugen af dankort på internettet vil kunne føre til yderligere prissænkninger,« siger formand for FDIH, Claus Hjorting.

Antallet af dankort-betalinger voksede med 40 procent fra 2004 til 2005.

I januar måned fastslog Konkurrencestyrelsen i en længe ventet rapport, at der ikke var grundlag for at kræve en generel nedsættelse af gebyrerne, fordi PBS's indtægter ved at tilbyde dankort-transaktioner over nettet endnu ikke har dækket selskabets investeringer i forbindelse med etableringen af internet-betalingssystemet.

Konkurrencestyrelsens rapport fik FDIH til at beklage situationen, og samtidig fik den et flertal af Folketingets partier til at true med et indgreb over for PBS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel