Artikel top billede

Derfor bør Microsoft ikke købe Nokia

Hvad vil Microsoft få ud af at købe Nokia? Vi har gennemgået af en række fordele og ulemper ved det hypotetiske køb. Se konklusionerne her.

Computerworld News Service: I det hurtigt voksende smartphone-marked er der for tiden især ét spørgsmål, der trænger sig på: Kan en virksomhed få succes ved at sælge smartphones og tablet-pc'er uden at eje både hardware og software?

At dømme ud fra de største spillere i markedet, Apple, Google - som i sidste uge købte Motorola Mobility for 65 milliarder kroner på grund af dens hardware og patenter - og RIM, synes svaret at være nej, det kan man faktisk ikke.

Og alligevel er populariteten af Googles mobilstyresystem Android eksploderet, så det nu ligger nummer et. Android sidder i dag ifølge markedsanalytikeren comScore på 40 procent af smartphone-markedet i USA. Og det har Google klaret uden at eje nogen smartphone-hardware. Men med indsigten om at denne vækst ikke vil vare evigt, tog Google således sagen i egen hånd og købte Motorola Mobility.

Selvom smartphone-markedet er vokset enormt, er markedsandelen for Microsofts Windows Phone 7 stadig ganske ubetydelig. I USA var Windows Phone 7's markedsandel nede på 5,8 procent i juni 2011, viser tal fra comScore.

Så hvad skal Microsoft gøre - fortsætte sin lange historie med licensering af software til hardware-partnere? Det har jo tydeligtvist fungeret godt på pc-området. Eller gøre som andre har gjort og købe en telefonproducent? Det oplagte mål for et opkøb ville være Nokia og de to virksomheder har da også i forvejen en "samarbejdsaftale", der betyder, at allerede fra senere i år vil Nokia køre Windows-software på alle sine telefoner.

Brancheanalytikerne er delte i forhold til spørgsmålet, om Microsoft bør tage springet og købe Nokia eller forsætte sit partnerskab og licensere Windows Phone 7 til også andre hardwareproducenter såsom Samsung og HTC.

Her får du nogle fordele og ulemper ved Microsofts hypotetiske køb af Nokia.

Microsoft bør købe Nokia

En grund til, at Microsoft bør byde ind på Nokia, er for at undgå, at nogen anden køber den finske mobilproducent. Nokias aktiepris er styrtdykket i løbet af de sidste få år og ligger nu på omkring 31 kroner, hvilket er det laveste punkt siden 1998. Det gør Nokia til et relativt billigt og attraktivt køb.

Hvis en anden virksomhed (såsom Apple eller Google) pludselig købte Nokia, ville den nye ejer med sikkerhed annullere Windows Phone 7-aftalen, hvilket ville være overordentligt skidt for Microsoft. Men hvis Microsoft købte Nokia, ville det sørge for, at finnerne forblev loyale.

Udover loyalitetsspørgsmålet er der ingen garantier for, at den trængte Nokia vil innovere, så længe Microsoft blot er partner.

Den erfarne it-analytiker Tim Bajarin understreger i et blogindlæg for nyligt, at Microsoft aldrig vil få innovativ smartphone-hardware, så længe virksomheden kun er partner. Microsoft er nødt til at eje hardwaren for at opnå kontrol over hardware-innovationen, vurderer han.

"Microsoft ønsker tydeligtvist, at Windows Phone 7 får global succes og på nuværende tidspunkt er Nokia blot endnu en distributør af Windows Phone 7 på samme måde som HTC og andre er det," skriver Bajarin.

"Men hvis Microsoft beslutter at holde sit styresystem udelukkende som licenseret ejendom og sætte sin lid til, at hardwarepartnerne selv sørger for at innovere, så er løbet kørt. Microsoft vil også komme til den konklusion, at hvis Windows Phone 7 skal blive det tredje store alternativ til Apples iOS og Googles Android, så er selskabet nødt til at eje også hardwaren udover software og services."

Microsoft bør ikke købe Nokia

På den anden side vil det måske være mere fornuftigt for Microsoft at holde sig til sin "samarbejdsaftale" med Nokia.

Hvorfor? Fordi Microsoft ikke har råd til at støde sine telefonproducent-partnere fra sig på samme måde som Google.

For selskabets andre mobilpartnere har det set ud, som om Nokia var Microsofts favorit, da den særlige aftale blev offentliggjort. Men så opkøbte Google Motorola Mobility, hvilket fik Microsoft til at tage sig helt uegennyttig ud.

Microsoft har på pc-området sat sin lid til, excelleret i og tjent på hardware-partnerforhold. Men smartphone-markedet er meget anderledes - Microsofts markedsandel er langt mindre og der er færre partnere og en skarpere konkurrence.

Men købet af Nokia ville forstyrre vigtige partnerforhold med HTC, Samsung og LG og det er Microsoft bare ikke i en position til at kunne gøre, skriver den erfarne observatør af Microsoft og blogger hos ZDNet Ed Bott i et blogindlæg for nylig.

Derudover får Microsoft meget ud af sit eksisterende partnerskab med Nokia. På trods af dens faldende aktiepris og nærmest ubetydelige markedsandel i USA har Nokia stadig en enorm udbredelse på verdensplan, hvilket vil gøre det muligt for Windows Phone 7 at opnå hurtig global vækst.

"Tag endelig ikke fejl, Nokia er stor," skriver Bott.

"Producentens andel af det globale smartphone-marked er større end nogen af konkurrenternes - fem gange så stor som Motorola, som Google er ved at betale 65 milliarder kroner.

Og så er der patenterne. En del af Microsofts aftale med Nokia er en såkaldt cross-licensing agreement, der betyder, at Microsoft har adgang til Nokias patenter (hvilket Microsoft betalte rundt regnet fem milliarder kroner for), mens Nokia licenserer Microsofts patenter. En af hovedårsagerne til, at Google købte Motorola, er virksomhedens patenter.

"I betragtning af dybden af dette forhold hvad kunne så motivere Microsoft til at købe Nokia?" spørger Bott retorisk.

"Hvad ville Microsoft få ud af det, udover den ledelseshovedpine det er at drive en meget stor virksomhed, og vrede fra selskabets eksisterende partnere? Ingenting."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere