Artikel top billede

Fuld fart frem: Byg en app på seks uger

Logistik-virksomheden Damco har gennem flere år investeret i udviklingen af en serviceorienteret arkitektur. Det gav mulighed for lynhurtig udvikling af apps.

Læs også:
Så nemt er det at udvikle apps

Fem gode råd til udvikling af den perfekte app

Seks uger.

Det var udviklingstiden for en mobil app, som giver logistik-virksomheden Damcos kunder mulighed for at følge med i, hvor deres fragt befinder sig i verden.

Der er vel at mærke ikke kun tale om en enkeltstående app, men om en app, der henter data fra de vigtigste af Damcos eksisterende forretnings­systemer.

"Oplysningerne fødes fra de operationelle systemer, der kører på mainframe og vores Unix-serverfarm," forklarer Damcos CIO, Mark Scotland, der har sit daglige virke i den danske del af virksomheden.

Det er flere års arbejde med at etablere en it-arkitektur, der gør det nemt at integrere data og funktionalitet fra de bagvedliggende forretningssystemer, som nu giver bonus.

Lidt som iGoogle

"De seneste to år har vi arbejdet med at give nem adgang til vores backend-systemer. Vi har lanceret myDamco, som fungerer lidt ligesom iGoogle, hvor kunderne kan skræddersy deres egen frontend," siger han.

"myDamco trækker på mange forskellige systemer. Den mobile app udnytter alt det arbejde. Så det tog kun seks uger at udvikle app'en, men det tog os to år at have det hele klar, hvor den slags hurtige udvikling er mulig," forklarer Mark Scotland.

It-infrastrukturen er til dels baseret på en serviceorienteret arkitektur.

"Jeg vil ikke sige, at vi har et totalt SOA-setup, og jeg tror ikke, at vi får et totalt SOA-setup, men hvor det giver mening, og hvor vi kan håndtere det, eksponerer vi data og funktionalitet som webservices," siger Mark Scotland.

Derfor skal kunderne have mobile apps

For CIO Mark Scotland er der ingen tvivl om, at forretnings-apps på smartphones er en vigtig konkurrenceparameter - både i forhold til kunderne og egne medarbejdere.

"Arbejdet, hvor du sidder ved din desktop, er på mange måder et overstået kapitel. Folk er vant til at være mobile og have information tilgængelig via deres Android, Blackberry og iPhones. Her er mobile apps den rigtige måde at imødekomme kundernes behov på," siger Mark Scotland.

Derfor er det også planen, at al den funktionalitet, som i dag er tilgængelig på portalen myDamco, med tiden vil blive tilgængelig på mobiltelefonen.

"Vi vil løbende udvikle flere apps. Om et års tid skal det være muligt at gøre de samme ting på en mobil, som man kan i dag via myDamco," siger Mark Scotland, der samtidig fremhæver vigtigheden af at udvikle apps, som imødekommer brugernes behov.

Hvad ønsker brugerne?

"Nu indsamler vi information fra brugerne om, hvordan de oplever app'en, vi lancerede 9. juni. Vi har kundereferencemøder, hvor vi spørger kunderne om, hvad de gerne vil have på deres mobiltelefoner eller iPads," siger han.

Han fortæller, at selskabet ikke selv finder på ting

"Vi laver det, som vores kunder ønsker. Du kan hurtigt blive meget avanceret og lave fancy ting, men det er ikke sikkert, det er, hvad kunderne ønsker," siger Mark Scotland.

Han betegner kundefeedbacken for Track & Trace-app'en fra blandt andet store europæiske og amerikanske detailhandlere som "ekstrem positiv".

App'en kan hentes i de offentligt tilgængelige appstores, og Damco har ikke gjort noget for kun at give Damco's kunder adgang til app'en.

"App'en leverer offentligt tilgængelig information, som alle og enhver i dag også kan se på vores website," siger Mark Scotland.

Når mere sensitive forretnings-apps lanceres, vil de formentlig stadig blive distribueret via markedspladserne, men der vil blive afkrævet login-information, som anvendes til at bestemme adgangsrettigheder.

"Næste fase er at indbygge sikkerhed i apps. Vi er allerede klar på backend-delen med en meget forbedret sikkerhed, som vi kalder UAM eller User Administration Module. Her identificerer vi hver enkelt bruger, der anvender systemet. Ved hjælp af UAM giver vi adgang til de forskellige services, de har rettigheder til," siger Mark Scotland.

Udvikling outsourcet

Damco har valgt at outsource det meste udviklingsarbejde, hvilket også gælder de mobile apps.

"Vi håndterer selv data, webservices og arkitektur, men stort set al udvikling er outsourcet," siger Mark Scotland, der entrerede med Miracle for at få udviklet app'en.

Damco har selv udført meget af forarbejdet med at etablere en infrastruktur, der gør integration med bagvedliggende forretningssystemer enkel.

Læs også:
Så nemt er det at udvikle apps

Fem gode råd til udvikling af den perfekte app




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere