Artikel top billede

foto: cwa

45.000 folk hos TDC-partner i to ugers strejke

45.000 ansatte hos den amerikanske TDC-partner Verizon har strejket i 15 dage. Ingen fare for sympatistrejke blandt danske telearbejdere, lover faglig boss.

45.000 telemedarbejdere går tirsdag tilbage på arbejde hos den amerikanske TDC-partner Verizon for at indlede forhandlinger efter at have strejket siden 7. august.  
 
Det sker som led i en arbejdskonflikt mellem Verizons ledelse og medarbejdernes fagforbund Communication Workers of America, hvor parterne strides efter et krav fra Verizon om lønnedgang og dårligere sundhed- og miljøaftaler.   
 
"Stridspunktet har ikke alene været nedskæringer dikteret af Verizon, men også, at der ikke havde været forhandlinger," fortæller Bo Stenør Larsen, som er verdenspræsident for UNI Telecom Global Union, der tæller flere end to millioner medlemmer, som er ansat i telebranchen.

Samtidig er han faglig konsulent hos Dansk Metal, der organiserer 6.000 medarbejdere hos TDC. 

Milliard-bonus før krav om lønnedgang 

Imidlertid er de amerikanske parter i striden efter 14 dages strejke, hvor 45.000 ansatte har været væk fra jobbet, i løbet af weekenden blevet enige om at forhandle en løsning på plads, fortæller verdenspræsidenten. 

"Der har været nogen stillingskrig i løbet af weekenden, men jeg har forstået, at de går i forhandlinger og på arbejde," siger Bo Stenør Larsen.
 
Ifølge Uni Telecoms Global Unions kampagneside er dårlig timing også en af årsagerne til strejken. Kravet om lønnedgang kommer nemlig efter rekordregnskaber med milliard-bonusser til Verizons øverste ledelse.
 
Bo Stenør Larsen fortæller, at der ligesom hos AT&T er en høj grad af faglig organisering hos Verizon, hvor 36.000 er medlem af et fagforbund, hvilket han kalder "eminent" for amerikanske forhold." 

Ingen fare for dansk sympati-strejke 

Selvom Verizon gennem partnerskabet med TDC har forbindelse til Danmark, behøver vi ikke at frygte, at strejken spreder sig til Danmark i form af sympatiaktioner, fortæller verdenspræsidenten.
 
"Normalt plejer vi ikke at reagere med arbejdsnedlæggelser. Vi kan bede ledelsen om at bede ledelsen derovre om at få tingene i orden, men andet gør vi ikke," siger han.   
 
Samtidig har der kun været opfordring til, at man deltog i den globale protest-indsamling, fortæller Bo Stenør Larsen.
 
"Der er ingen, der fra amerikansk side har opfordret til solidaritetskonflikt globalt," siger han.  
 
Han fortæller, at Dansk Metal ikke har støttet de amerikanske kolleger økonomisk, men at han har sendt en protest til Verizon, som har skrevet tilbage med sine standpunkter i konflikten.
 
Derimod støttede it-fagforbundet Prosa, der for nylig selv var i arbejdskonflikt, de amerikanske telemedarbejdere med en donation på 1.000 dollars.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere