Artikel top billede

Derfor kan HP få svært ved at sælge pc-forretningen

HP leder efter "strategiske alternativer," men det kan godt blive svært at sælge pc-forretningen.

Læs også:

HP vil trække sig ud af pc-markedet

Computerworld News Service: Hewlett-Packard vil muligvis få vanskeligt ved at finde en køber til sin Personal Systems Group (PSG), som måske koster lige i overkanten i et pc-marked, der er trængt af fremkomsten af tablet-pc'en, påpeger analytikere.

HP, der er verdens største pc-leverandør, offentliggjorde i sidste uge at være på udkig efter "strategiske alternativer" såsom salg eller spin-off af forretningsenheden PSG, der beskæftiger sig med personlige computere og mobile enheder.

Dårlige salgstal for pc'er i samklang med deres barbarbladstynde marginer ses som en dødvægt om halsen på HP, som sukker efter mere profitable forretningsområder såsom software, services og hardware til store virksomheder.

HP's PSG vurderes til en værdi på godt 41 milliarder kroner, oplyser Shaw Wu, der er finansanalytiker hos Sterne Agee.
Denne forretningsenhed skabte i tredje kvartal af regnskabsåret 2011 en omsætning på godt 49 milliarder kroner, hvilket er tre procent mindre end i samme periode året før. HP's samlede omsætning for dette kvartal var på godt 161 milliarder kroner.

Derfor sadler HP om

HP's førsteprioritet må være at indstille salget af webOS-enhederne såsom sine smartphones Pre og Veer og virksomhedens tablet-pc TouchPad, som har været en fiasko i markedet.

Frem for at afvente udviklingen af webOS-software og relateret hardware har HP besluttet at minimere sine tab og bevæge sig videre mod mere profitable forretningsmuligheder.

Samtidig er pc-salget kollapset under presset fra de succesfulde tablet-pc'er såsom Apples iPad, hvilket signalerer en større forandring fra de traditionelle modeller for computerbrug, påpeger HP's koncernchef, Leo Apotheker.

HP efterligner her IBM, der solgte pc-forretningen til Lenovo i 2005 for at fokusere på den mere profitable software- og services-forretning. Dell vil være den eneste større amerikanske pc-producent, der er tilbage, hvis HP's pc-forretning sælges til en virksomhed uden for USA.

HP var i andet kvartal i år verdens førende pc-producent med en markedsandel på 17,6 procent, efterfulgt af Dell med en markedsandel på 12,5 procent. HP solgte 14,8 millioner pc'er i årets andet kvartal, hvilket udgør en lille vækst i forhold til samme periode sidste år.

IBM's salg var noget andet

Det er meget muligt, at det bliver relativt svært for HP at finde en køber til PSG, da pc-markedet i dag er anderledes end i 2005, da IBM solgte sin forretning til Lenovo, siger Cassandra Mooshian, der er analytiker hos Technology Business Research.

"Der er mindre profitmarginer, de modne markeder er gennemsyret af økonomisk usikkerhed, og komponenterne er mere og mere standardiserede på tværs af branchen," siger Mooshian.

Hun regner med, at HP vil have afhændet sin pc-forretning før slutningen af 2012.

Alene de mange penge, der kræves for at købe HP's pc-forretning, kan være nok til at afskrække potentielle købere, vurderer David Daoud, der er analysechef hos IDC. Han fremhæver muligheden for, at HP ønsker at sælge enheden i en fart.

"Der må ske en bedring i pc-markedet inden for det næste par år," siger Daoud. "Men to år kan være lang tid for virksomheder, der er nødt til at levere overskud på kvartalsbasis."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

HP vil trække sig ud af pc-markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere