Artikel top billede

Web-malware indtager din pc på snedig vis

I en ny rapport baseret på fire års data fra Googles Safe Browsing-service beskriver selskabet udfordringerne ved at opdage webbaserede angreb.

Læs også:

Google advarer brugere - din maskine er inficeret

Computerworld News Service: Google har udgivet en ny rapport om, hvordan det bliver sværere og sværere at identificere skadelige websites og angreb, og som påpeger, at antivirussoftware er et ineffektivt forsvar mod nye trusler.

Søgegiganten har analyseret fire års data bestående af otte millioner websites og 160 millioner websider fra Googles Safe Browsing-service, et API (application programming interface), der leverer data til Googles browser, Chrome, og til Firefox for at advare brugerne, når de besøger websites, der er inficeret med malware.

Google oplyser, at der dagligt vises tre millioner advarsler om usikre websites til 400 millioner brugere. Virksomheden skanner nettet og anvender adskillige metoder til at afgøre, om et website er skadeligt.

"Ligesom service-leverandører befinder vi os i et våbenkapløb med distributørerne af malware," skriver Googles sikkerhedsteam i et blogindlæg.

Detektions-processen bliver mere og mere besværlig, fordi angriberne anvender en mangfoldighed af teknikker til at undgå opdagelse, så deres websites ikke anmeldes som skadelige, beskriver rapporten (PDF).

Google bruger dog også en lang række metoder til at opdage de skadelige websites.

Selskabet kan teste et site mod en såkaldt "virtual machine honeypot," hvilket er en virtuel maskine, der besøger et website og registrerer dets adfærd. Virksomheden bruger også browser-emulatorer til samme formål. Browser-emulatorer består af en HTML-parser og en modificeret open source JavaScript-engine.

Af andre metoder kan nævnes rangering af websites efter omdømme baseret på deres hosting-infrastruktur. Derudover udgør sikkerhedssoftware endnu en forsvarslinje.

Oversat af Thomas Bøndergaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere