Artikel top billede

Derfor vil HP stoppe med at bygge pc'er

ComputerViews: HP har en god grund til at trække sig ud af pc-markedet og droppe den dyrt udviklede iPad-rival TouchPad.

Læs også:

HP vil trække sig ud af pc-markedet

HP dropper TouchPad - milliarder ud med badevandet.

ComputerViews: Det giver genlyd, når en af verdens største pc-producenter pludselig meddeler, at den har planer om at trække sig ud af pc-markedet.

Men sådan lyder meldingen fra HP, der samtidig dropper iPad-rivalen TouchPad, neddrosler storsatsningen WebOS til nærmest ingenting og køber det britiske softwareselskab Autonomy for 60 milliarder kroner - alt sammen i én og samme håndevending.

Hewlett-Packards træk vil koste rigtigt mange penge, men HP er parat til at tage flere slag fra aktiemarkedet for at få rettet skuden op på lidt længere sigt.

Men trækket, udtænkt af selskabets nye direktør, tyskeren Leo Apotheker, kan meget vel vise sig at være det rigtige.

Der er ikke penge i commodity

Ganske som det er eller har været tilfældet med de øvrige kæmpe-producenter af pc'er, må HP nemlig sande, at fremtidens store indtjenings-potentiale ikke ligger i pc-forretningen, hvor opmærksomheden er stor, men indtjenings-marginerne bittesmå.

HP's pc-division - der står bag pc'er, smartphones og tablet-computere - står bag næsten en tredjedel af selskabets samlede omsætning, men har den laveste indtjenings-margen - altså tjent beløb per omsat krone.

Ligeledes er området vældigt ustabilt. Forbrugernes lyst til at købe nyt isenkram er uforudsigelig og omskiftelig, og Apples fremgang har sat hele forretningsområdet under pres.

Men her er der masser af penge at hente

Det modsatte er tilfældet inden for software og services rettet mod erhvervslivet: Det er et relativt stabilt område med en meget høj indtjeningsmargin, og det er denne vej, HP skal ud ad, hvis formuen også i fremtiden skal blomstre, lyder ræsonnementet.

Samme vej begav IBM sig ud ad i 2005, da selskabet solgte hele sin pc-forretning til kinesiske Lenovo.

Også Dell har for længst iværksat en stor omkalfatring af selskabet, der i dag ikke længere definerer sig selv om hardware-producent, men som service-leverandør. Det kan du læse mere om her.

Både HP og Dell fik syn for sagen i foråret med helt klare indikationer på vindretningen. Det kan du læse mere om her.

Indtjeningsmargin i bund

Konklusionen har det været den samme: I takt med at et forretningsområde - her pc-produktionen - bliver commodity, barberes indtjeningsmarginerne ned til næsten ingenting, hvor de lever videre i en benhård, daglig kamp, hvor der kæmpes fra hus til hus.

Og det er ikke umagen værd at jagte disse bittesmå fortjenester, når man kan skovle penge ind på andre forretningsområder.

Ud med WebOS - milliarder spildt

Det er kun få måneder siden, at HP's nu afgåede danske direktør, Keld Jersild Olsen, sagde til Computerworld, at selskabet ville satse ganske entydigt på sit eget styresystem, WebOS. 

Men nu er det i store træk slut med WebOS, der skulle bære HP's tablet-satning.

HP forestiller sig dog at kunne malke lidt penge ud af på en eller anden måde, men løbet er kørt.

HP har her erkendt, at selskabet ingen chance har for at nå på omgangshøjde med markedet for mobile enheder, der i dag er domineret meget massivt af Apple (iOS) og Google (Android) med Microsoft (Windows Phone 7 og det kommende Windows 8) som en dark horse lurende i kulissen.

Fremtiden ligger i løsninger til erhverslivet. Og det er den vej, vi nu vil se HP investere i.

Læs også:
HP vil trække sig ud af pc-markedet

HP dropper TouchPad - milliarder ud med badevandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere