Artikel top billede

Regeringen: Alle danskere skal tvinges til computeren

Det er slut med at sende papirbreve, ringe eller møde op på kommunen, hvis man skal have ordnet sager med kommunen. Fremover skal man selv ordne sagerne fra sin computer.

Læs meget mere om planerne om digitalisering af det offentlige.

Det skal være slut med at skrive eller møde op på kommunen, hvis man fremover skal have ordnet sager som eksempelvis fornyelse af passet eller indhentelse af en byggetilladelse.

I stedet skal borgerne fremover foretage arbejdet selv via internettet, hvilket skal udløse enorme besparelser i sparet porto og sparet bemanding i den offentlige sektor. 

Sådan lyder ideen i en ny plan, som regeringen ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har indgået med KL og Danske Regioner.

Den sigter mod at det offentlige Danmark skal være helt papirløst i 2015.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger til avisen, at han er overbevist om, at danskerne gerne vil ordne deres sager med det offentlige over computeren.

"Det gør det jo nemmere og hurtigere. Samtidig er der milliardbesparelser at hente, og det er nødvendigt i den nuværende økonomiske situation, hvis vi skal have råd til velfærd," siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Computerworld har tidligere beskrevet mulighederne for en papirløs offentlig sektor. Det kan du læse mere om her.

800 millioner alene i porto

Der er da også mange penge at spare på at droppe papiret. Alene ved at stoppe med at skrive breve til borgerne, kan det offentlige spare 800 millioner kroner.

En af de store udfordringer er den gruppe af ofte ældre borgere, der ikke er computervante. De er i stedet vant til at ringe eller møde personligt op på kommunen, hvis de skal have ordnet sager.

Men sådan skal det ikke være længere. I stedet er det planen, at disse såkaldte it-analfabeter skal presses til at blive bedre til at anvende computeren - blandt andet via computerkurser for ældre, hvor kommunerne skal hjælpe til med lokaler, computere og lignende.

"De skal vejledes og presses til at bruge den kanal, og i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, skal de kunne få hjælp på enten biblioteket eller i borgerservice," lyder det fra KL-formand Jan Trøjborg.

Ud over planerne om digitalisering af al kontakt med det offentlige, indeholder planen også en stor oprustning inden for såkaldt velfærds-teknologi. Det indebærer blandt andet telemedicin, hvor lægekonsultationer kan afvikles hjemmefra samt oprustning inden for en række robot-teknologier.

Læs også:

Offentlig digitalisering rammer forbi målet.

Skal det være slut med papirbaseret kommunikation?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere