Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Konkurrent beskylder Erik Damgaard for patentfusk

Erik Damgaards forsøg på at få en handelsplatform til værdipapirer op at flyve løber endnu en gang ind i problemer. "Hans teknologiske løsning er som taget ud af nogle af mine claims," lyder det.

Læs også

Erik Damgaard: Jeg krænker ingens patenter

I januar i år beskyldte en tidligere samarbejdspartner Erik Damgaard for at have stjålet programmeringen bag og rettighederne til en online platform til valutahandel, som ifølge Erik Damgaard selv kan blive hjertet i en ny milliardforrretning.

En så god handelsplatform, at den skal have potentiale til at slå Saxo Bank af banen og genskabe Damgaards tabte formue.
Én ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og nu rammer en ny beskyldning om urent trav Erik Damgaard.

"Hvis man kigger nærmere på Damgaards måde at udvikle og sammensætte kriterier på til sin handelsplatform, så er den struktur som taget direkte ud af en patentansøgning, som jeg indleverede i 2007," siger Søren Lanng, der er stifter af TickCOM.

Lidt ekstra kolorit

Teoretisk set kan Erik Damgaard godt have ladet sig inspirere af Søren Lanngs patentansøgning, fordi indholdet i disse ansøgninger bliver offentliggjort cirka et år efter, at ansøgningen indleveres.

Og for nu at give sagen lidt ekstra kolorit, bruger Erik Damgaard det samme patentbureau som Søren Lanng i sin tid anvendte til at udforme sit patent.

"Det vil sige, at Damgaards patent-behandler er den samme person, som i 2007 udformede mine claims," siger Søren Lanng, der ikke er i tvivl om, at en central del af Damgaards handelsplatform ligger (for) tæt op ad hans patentkrav fra 2007.

"Som jeg opfatter hans teknologiske løsning, så er den som taget ud af nogle af mine claims, om end hans løsning er primitiv og ikke engang på det niveau, hvor jeg var i 2005," lyder det.

Jeg har ikke kigget

Selv forklarer Erik Damgaard i en mail til Søren Lanng, at "jeg har nu aldrig kigget efter jer. Min idé udsprang af Metatrader, som jo laver det samme, men bare ikke så elegant. Teknologien er dog stadig 100 procent min egen, da jeg selv har kodet det hele og ikke kigget efter nogen."

Ifølge Søren Lanng kan han ikke foretage sig retslige skridt, før patentansøgningen er anerkendt eller forkastet.

"Så lige nu er jeg i en fase, hvor jeg overvejer, hvordan jeg vil agere til den tid," siger Søren Lanng.

Den eneste grund til, at Søren Lanng offentliggør sin kritik af Damgaards teknologiske dispositioner, er, han ikke vil risikere på et senere tidspunkt at miste rettigheder ved at have forholdt sig passiv, da han opdagede en overtrædelse af sine patentrettigheder.

Bygge en måneraket

Søren Lanng har arbejdet på sin handelsplatform siden 2005 og siger:

"Man kan ikke bare lige ryste sådan noget ud af ærmet på få måneder uden at man allerede har en teknologi kørende, som man kan eksperimentere med. Man kan ikke tænke sig til, hvordan man bygger en måneraket, hvis ikke man har været nogle faser igennem."

Erik Damgaard har tidligere fastslået, at handelsplatformen i Saxo Bank "er en kugleramme, hvor min er en lommeregner." Den kommentar får Søren Lanng til at komme med sin egen karakteristik af Erik Damgaards teknologiske stadie:

"I forhold til vores teknologiske stadie, svarer Erik Damgaards til, at han stiller op til racerløb på Jyllandsringen med et løbehjul uden føling med dagens teknologiske stade. Vi befinder os i en anden galakse sammenlignet med Damgaards teknologi."

Læs også

Erik Damgaard: Jeg krænker ingens patenter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere