Artikel top billede

Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Sådan får du fede og lovlige forretnings-fotos

Og det kan endda gøres gratis.

Partiet Venstre har netop demonstreret, hvor grueligt galt af sted, du kan komme, hvis du bruger billeder, som du ikke har ophavsretten til.

Og vi har tidligere fortalt, hvordan du undgår at ende som indholds-tyv, når du skal bruge andres tekster i din markedsføring. 

Men hvordan sikrer du dig mod, at der pludselig dumper en regning ind i din indbakke, fordi du har brugt billeder, som du ikke havde retten til at bruge?  

I første omgang skal du glemme alt om at lave en Google-søgning og finde det første det bedste billede. Her er der alt for stor risiko for, at du finder billeder, som du ikke har retten til.

Men der findes gudskelov metoder, der er helt lovlige. 

Den gratis og lovlige

På Flickr.com kan du finde et enormt udvalg af billeder, men det er ikke alt, som du bare kan nappe og bruge på din hjemmeside.  

Flickr er en side, hvor brugere fra hele verden uploader deres billeder, men nogle af dem er mere professionelle end andre, og det er ikke alle, som du har ret til at bruge kommercielt. 

Nogle gange kan det være svært at gennemskue, hvilke billeder er et "no go". Men det er heldigvis muligt at søge direkte efter billeder, der må bruges kommercielt. Det gør du ved at vælge "search" i højre hjørne, når du kommer ind Flicrk.com og herefter vælge advanced search. 

Du scroller ned til overskriften Commercial Commons, og her sætter du flueben i: "Only search within Creative Commons-licensed content," og "find content to use commercially". 

Leder du efter billeder, som du tilmed har brug for at redigere lidt i, skal du også sætte flueben i boksen: "Find content to modify, adapt, or build upon"".

Den professionelle og billige

Vil du gerne have et lidt større udvalg af professionelle billeder, er iStockPhoto.com stedet, hvor du bør søge.

Her er der tusindvis af billeder, der er lagt op med henblik på, at blandt andre erhvervsdrivende, journalister og reklamefolk hurtigt, let og lovligt kan få fingre i nogle rammende billeder. 

Det er dog ikke gratis at hente billeder på istockphoto.com, men priserne er dog heller ikke oppe i et niveau, hvor det bør skræmme dig, med mindre du har et voldsomt stort forbrug af billeder. 

På iStockPhoto.com betaler du for dine billeder med credits, som du køber. Du kan købe seks credits for lidt over 50 kroner (9,75 dollar) og 50 credit for lige knap 400 kroner (75 dollar). 

De forskellige fotos varierer i pris alt efter størrelse og kvalitet. Hvis billederne blot skal være illustration til din hjemmeside, vil du ofte kunne nøjes med en størrelse small, der kan købes for 3 credit, mens du kommer af med 5 credit, hvis du vil have et small-billede fra et af istockphoto.com's udvalgte serier med billeder af særlig høj kvalitet. 

Billeder i ultra-høj opløsning fra de bedste kollektioner koster 20 credit.

Den personlige og troværdige

På sider som iStockPhotos kan du sikkert finde billeder, der er betydeligt bedre end billeder, som du nogensinde selv vil kunne tage. Men til gengæld kan de ikke give dig den samme personlighed, som du får gennem billeder, som du selv knipset.

Et stock-photo ser professionelt ud, men det kan også let komme til at virke ferskt og upersonligt, hvis du ikke vælger det med omhu.

Et billede, du selv tager, kan til gengæld i værste fald virke uprofessionelt, men i bedste fald meget mere personligt og troværdigt, end hvad du ellers kan købe dig til.

Så hvis du føler, at du er stand til at tage et par nogenlunde hæderlige billeder og har lidt kroner liggende på kistebunden, er det ikke nogen dårlig idé at købe et spejlreflekskamera. Du kan ofte finde et fornuftigt spejlreflekskamera til omkring 3.000 kroner. 

Hyr en rigtig fotograf

Alternativt kan det også overveje at hyre en professionel fotograf, der kan tage en lækker billedserie af dig eller dine produkter.

Her kan du få billeder, der både er professionelle og personlige. Du kan finde fotografer i alle prisklasser, men det bør være muligt at få taget en god billedserie til samme pris som et billigt spejlreflekskamera.

Husk at få undersøgt, hvilke rettigheder du har til billedet, når du indgår en aftale med fotografen. Undersøg eksempelvis om du må bruge det som et pressebillede, der vedhæftes en pressemeddelelse og som dermed kan blive bragt i medierne.

Læs også:
Sådan undgår du at blive indholds-tyv som Venstre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel