Artikel top billede

Sæt hængelås på dit regneark

Skal du have dine kollegaer til at fylde informationer ind i et regneark, du arbejder med, kan det være en god idé at låse regnearket, så kollegaerne kun kan udfylde de celler eller celleområder, hvor du har brug for deres informationer. Sådan her gør du.

Ved at låse de celler i regnearket, kollegaerne ikke skal taste noget ind i, sikrer du, at kollegaerne ikke ved et uheld kommer til at ændre på eller slette formler m.v. i regnearket.
 
Den hurtige løsning er at beskytte regnearket, men så kan kollegaerne ikke indtaste noget overhovedet. Skal de have mulighed for at taste noget ind i et bestemt celleområde og ikke kunne indtaste noget i andre celleområder, skal du først låse de celler, de ikke må taste noget ind i, før du beskytter regnearket.

Start med at låse alle celler op

Inden du begynder at udpege de områder, der ikke må kunne rettes i, skal du sikre dig, at alle celler i regnearket er låst op.

1. Markér alle celler i regnearket ved at klikke på Markér alt-knappen øverst til venstre i regnearket.

2. Klik på Skrifttype-dialogboksknappen nederst til højre i Skrifttype-gruppen på Startside-fanen.

3. Nu åbnes Formater celler-dialogboksen. Klik på Beskyttelse-fanen og fjern markeringen af Låst-feltet.

Lås derefter de celler, der ikke må skrives i

Derefter kan du begynde at låse de celleområder, du ikke vil have, kollegaerne skal kunne indtaste noget i.

1. Markér celleområdet, der skal være låst og klik på Skrifttype-dialogboksknappen nederst til højre i Skrifttype-gruppen på Startside-fanen.

2. Klik på Beskyttelse-fanen og marker Låst-feltet og klik derefter på OK-knappen.

Beskyt regnearket

De celler, dine kollegaer gerne må rette i, lader du være med at markere. Derved kan kollegaerne stadig indtaste informationer i dem, selv om du beskytter regnearket.
Det gør du ved at klikke på Gennemse-fanen og klikke på Beskyt ark- eller Beskyt projektmappe-knappen alt efter du vil beskytte hele projektmappen eller kun det aktuelle ark.

Nu åbnes Beskyt ark-dialogboksen. Marker hvilke eventuelt andre handlinger end at indtaste data i cellerne, du vil give kollegaerne lov til at udføre i Tillad alle dette regnearks brugere at-listen, angiv en adgangskode og klik på OK-knappen for at beskytte arket. Gem projektmappen.
Nu kan der ikke skrives noget i de celleområder, du har markeret som låst. Kun i de celleområder, der ikke er markeret som låst på Beskyttelse-fanen, er det muligt at skrive noget i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel