Den 1. august startede Søren Pedersen som Country Manager i Lawson Denmark. Hans primære opgaver vil være at styrke samarbejdet med eksisterende kunder, opbygge nye relationer samt lede den danske organisation, og han vil rapportere til Patrick Borg i Sverige, som er ansvarlig for de nordiske lande.
Søren Pedersen erstatter den 51-årige Marianne Lindhard Moe, som Microsoft ansatte som chef for sin Dynamics-forretning i april i år.
Søren Pedersen har mere end 28 års erfaring fra it-branchen fra tidligere stillinger indenfor salg- og ledelse, heriblandt IBM, ICL, Digital, et par opstartsvirksomheder, Intentia/Lawson, og senest IBS.
Selv giver han udtryk for, at han er begejstret for at være tilbage i Lawson og ser frem til at samarbejde med de danske kunder, hvor han, for mange, vil være et kendt ansigt.
"Lawson har en stærk produktportefølje og gode medarbejdere, og det er en perfekt mulighed for at sikre vækst i Danmark," udtaler Søren Pedersen.
For 10 år siden arbejdede Søren Pedersen for Intentia, som senere blev opkøbt af Lawson. Fem år senere, kort efter Lawsons opkøb af Intentia, besluttede Søren Pedersen at forlade Lawson og søge nye karrieremæssige udfordringer.
Søren Pedersen er allerede godt igang i sin nye rolle med fokus på salget af Lawson M3 og udbygge den succes vi har haft i Danmark i mange år. Han glæder sig til at få mulighed til at besøge kunderne samt få flere nye ombord indenfor Lawsons vertikaler: fødevarer, distribution, fremstilling og modebranchen.