Artikel top billede

Google anklager Oracle for at forhale retssag

Google frygter, at Oracle med overlæg tilbageholder et stort antal dokumenter med relevans for retssagen om påstået krænkelse af Java-patenter i Android.

Computerworld News Service: Google anklager nu Oracle for overlagt at slæbe på fødderne i tilvejebringelsen af et stort antal dokumenter i retssagen om påstået krænkelse af Java-patenter i Googles mobilstyresystem, Android, heriblandt websider fra Sun.com.

"Mange af de websider er særdeles relevante, da de indeholder marketing- og teknisk information om Oracle Java-produkter, der angiveligt anvender de patenter og ophavsrettigheder, som sagen drejer sig om," fremhæver Google i et dokument indgivet fredag til USA's distriktsdomstol for det nordlige distrikt i Californien.

"Oracle forsynede tidligt i sagen Google med et elektronisk produkt, der angiveligt indeholdte website-materiale, men dataene viste sig at være korrumperet, og hverken Google eller Oracle kunne vurdere materialet," tilføjes det.

Siden først i april eller tidligere har Oracle "hævdet at arbejde på at reproducere websitet, men nu mens de sidste dage af denne opsporingsfase nærmer sig, er dette website-materiale endnu ikke bragt for dagen," skriver Google. "Dette er i særlig grad foruroligende, da websitet Sun.com blev sat ud af drift og taget offline for kun få måneder siden, og mange afgørende dokumenter, identificeret af Google, er nu ikke længere tilgængelige."

Det er muligt, at Google her hentyder til eksempler, hvor højtprofilerede chefer fra Sun lovpriser Android og kaldet det en god ting for Java, ligesom Sun Microsystems tidligere topchef Jonathan Schwartz gjorde i et blogindlæg fra 2007, som på nuværende tidspunkt ikke er tilgængeligt. Oracle fik kontrol over Java via sit opkøb af Sun.

Dommerkendelse under opsejling

Oracle har lovet, at de websider, det drejer sig om, vil blive fremskaffet senest 15. august, men det er muligt, at der bliver behov for en dommerkendelse i lyset af Oracles lange forhaling, påpeger Google.

Som svar har Oracle sagt, at selskabet har "brugt enorme mængder tid og arbejde på at genskabe websitet i en anvendelig form," og havde faktisk netop færdiggjort arbejdet med dataindsamling. "Det ved Google godt," tilføjer Oracle. "Der bør ikke være grund til yderligere strid angående dette materiale."

Google har også klaget over at have modtaget kun 43 dokumenter fra Oracles topchef, Larry Ellison, frem for de "titusinder eller endda hundredetusinder" af dokumenter, som typisk fremskaffes af andre "varetagere af dokumenter."

På grund af den relative knaphed på dokumenter fra Ellison "vurderer Google, at et stort antal relevante dokumenter med overlæg tilbageholdes af Oracle," lyder anklagen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere