Artikel top billede

Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp (Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Lærerne efterlyser værktøjer for at integrere it

Danmarks Lærerforening mener ikke, at lærerne alene er ansvarlige for at forbedre elevernes it-færdigheder. Venstres uddannelsesordfører har ellers netop placeret ansvaret hos lærerne.

Læs også:
Venstre: Lærernes it-kompetencer samler støv

Kommune tager chancen: Køber skole-it for en formue

Resultaterne af den seneste PISA-undersøgelse viser, at der er plads til forbedring af de danske elevers færdigheder på en computer.

Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, forklarer, at både computere og lærerkompetencer er til stede.

Han mener derfor, at elevernes middelmådige resultater i blandt andet skærmlæsning skyldes, at lærerne er for dårlige til at inddrage it i undervisningen, og giver samtidig udtryk for, at politikerne rigtig kan gøre mere.

Danmarks Lærerforening er ikke overraskende uenig.

"Jeg mener, Juel (Peter Juel Jensen, red.) er galt på den, når han siger, at politikerne ikke har mere at gøre her. Det har de i allerhøjeste grad," fortæller Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

"Det er jo ikke nok, at man har sat maskinerne frem og sagt: 'Her er de, brug dem'," siger Dorte Lange og forklarer, at hun dog er tilbøjelig til at give Peter Juel Jensen ret, når han peger på, at it-potentialet ikke udnyttes godt nok af lærerne endnu.

"Problemet ligger i at bruge it didaktisk og pædagogisk - altså, hvornår er det en fordel, og hvornår er det ikke?" siger Dorte Lange.

Lærerne har brug for hjælp

Mange af landets nuværende folkeskolelærere er uddannet, før computeren blev en naturlig del af hverdagen. Dorte Lange forklarer, at mange af dem derfor er vant til at tænke undervisningen anderledes.

"Vi er alle sammen vældig godt inde i, hvordan vi bruger computerne rent teknisk. Men det her med at få inspirationen til, hvordan man bruger det fornuftigt i undervisningssammenhæng, det er mere vanskeligt. Det er her, der skal sættes ind," siger hun.

Danmarks Lærerforening mener, der er brug for mere inspirationsmateriale og videndeling omkring den pædagogiske inddragelse. Dorte Lange forklarer, at der er brug for diskussioner om, hvordan it kan bruges velvalgt i de rigtige situationer, så computere og smartboards bliver et naturligt og givende redskab i undervisningen og ikke et kunstigt element, lærerne er blevet påtvunget.

Dorte Lange mener dog ikke, at det udelukkende er lærernes fejl, at it ikke er bedre implementeret i undervisningen. Tekniske udfald giver hindringer.

"Mange oplever, at systemerne ikke er driftsikre nok. Det er ikke ment som en bortforklaring, for mange lærere bruger faktisk computerne. Men når man har forberedt et it-baseret undervisningsforløb, og det så viser sig, at udstyret på skolen simpelthen ikke fungerer, så skal du stå og opfinde en plan B i sidste øjeblik. Det går ud over undervisningen," fortæller Dorte Lange.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere