Artikel top billede

TDC-topchef Henrik Poulsen. Foto: Jørgen True.

TDC-boss tager Telenor/Telia-alliancen med ro

Telenor og Telia vil bygge landets bedste mobilnet, men det får de ikke lige med det samme, mener TDC-topchef Henrik Poulsen.

Danmarks nummer to og tre på telemarkedet, Telenor og Telia, allierer sig.
 
De bygger et fælles mobilnet, og de første effekter af det burde være synlige til næste år. Missionen for de to selskaber er at få landets bedste mobilnet.
 
Dermed går det hårdt til angreb på 3 og TDC, som hver især hævder at have landets bedste mobilnet målt på hastighed og dækning.
 
TDC's koncernchef, Henrik Poulsen, tager dog udfordringen fra de to selskaber med ro.
 
"Det har ikke nogen væsentlig effekt på den korte bane, for der er ingen tvivl om, at vi ønsker at have det bedste mobilnet i Danmark, og det investerer vi efter," siger Henrik Poulsen. 
 
Netkvalitet spiller ind
I sidste uge offentliggjorde TDC sit regnskab for årets andet halvår, og det viste fremgang i antallet af mobilkunder, mens Telenor og Telia er gået tilbage i samme periode.
 
Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets fortalte i forbindelse med regnskabet, at det faldende kundetal hos Telia og Telenor skal ses som et udtryk for, at deres mobilnet er dårligere end 3 og TDC's net. Smartphone-brugerne søger mod det bedste net, pointerede han.
 
Henrik Poulsen mener, at TDC kan bevare det tekniske forspring, selvom Telia og Telenor nu satser benhårdt på at etablere Danmarks bedste mobilnet.
 
"Hvad der kommer af træk fra de andre operatører nu - som med et fusioneret netværk fra Telia og Telenor - er noget, som vi hele tiden vil investere i for at være på forkant med, så jeg tror ikke, at det får den helt store langsigtede effekt," siger TDC-direktøren. 
 
Telenor/Telia-nettet får flest kunder
Fusionen af Telenor og Telias mobilnet betyder, at de to selskaber får et mere rentabelt net med 3,4 millioner kunder til at dække investeringen. TDC har 3,06 millioner kunder til sammenligning.
 
Den fjerde danske operatør, 3, havde ved udgangen af 2010 i alt 636.000 mobilkunder.
 
3 og TDC kunne derfor vælge at fusionere deres net og dermed fordele investeringerne over flere kunder. Men den tanke afviser Henrik Poulsen.
 
"Det er ikke noget, som vi har aktuelle planer om."
 
Og hvis I havde, ville du så sige det?
 
"Og hvis vi havde, havde jeg nok heller ikke sagt det."
 
Interviewet med Henrik Poulsen blev gennemført i forbindelse med TDC's halvårsregnskab, der blev fremlagt i torsdags.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere