Artikel top billede

Tvivl om CSC kan løfte tunge offentlige opgaver

Efter store problemer omkring løsningen af it-opgaver til det engelske sundhedsvæsen, opfordres den britiske regering til alvorligt at overveje, om CSC fremover bør få større offentlige it-opgaver.

Læs også: England vil forbyde CSC-kontrakter for milliarder

Computerworld News Service: Den magtfulde britiske myndighed Public Accounts Commitee (PAC), der undersøger, om offentlige ressourcer bliver brugt på fornuftig vis, retter et hårdt slag mod it-giganten CSC.

PAC anbefaler, at den britiske regering "alvorligt overvejer", hvorvidt CSC er "i stand til" at påtage sig og løse opgaver på andre offentlige områder efter de mange fejl i forbindelse med it-løsningerne til det britiske sygehusvæsen under National Health Service (NHS).

Igennem ni år og under en kontrakt til knap 16,75 milliarder kroner har CSC leveret systemer til bare tre akut-hospitaler og overskredet en række deadlines.

Alligevel blev virksomheden i maj belønnet med en betaling på godt en milliard kroner fra de engelske sundhedsmyndigheder.

Under en høring for tre måneder siden blev CSC spurgt, hvorvidt virksomheden ville kunne nå at afslutte udrulningen til alle hospitaler omfattet af aftalen inden 2015.

CSC's chef for UK healthcare, Sheri Thureen, svarede, at der var "grundlag" for at gøre det muligt, og den kommentar gjorde tydeligvis komiteens parlamentsmedlemmer vrede. 

Alvorlig advarsel 
Ministrene skal "alvorligt overveje, hvorvidt CSC har vist sig i stand til at kunne gennemføre arbejde for det offentlige," skriver PAC i en rapport, der netop er offentliggjort.

Komiteen argumenterer for, at det britiske kabinets instans for større projekter ('Cabinet Office Major Projects Authority'), som står for at bedømme arbejdet, skal holde nøje øje med CSC's nuværende forhandlinger om en ny kontrakt, især set i forhold til virksomhedens dominerende position flere steder i Storbritannien.

Lignende diskussioner med en anden leverandør, BT, betød at virksomhedens kontraktværdi blev nedsat med syv procent til gengæld for halvt så meget arbejde - og parlamentsmedlemmerne sagde, at det må ses som en advarsel.

I maj advarede premierminister David Cameron CSC om, at han muligvis vil afvise en ny kontrakt, hvis anbefalingerne talte for det.

Men CIO for NHS Christine Connelly har samtidig sagt til Public Accounts Committee, at det muligvis vil koste mere at afbryde kontrakten med CSC end at gennemføre den.

CSC fortalte efterfølgende sine investorer det modsatte.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere