Test: Bundsolid Nokia-mobil - med flere brølere
Anmeldelse: Vi har testet den nye Nokia E6.
Nokia er klar med sin nyeste mobil i E-serien, som retter sig mod erhvervslivet.
Denne gang bærer telefonen titlen E6, og den er udstyret med Nokias nyeste operativsystem til mobiler, Symbian Anna.
Ligesom sine to forgængere, E71 og E72, har den en bred skærm placeret øverst på telefonen, mens et QWERTY-tastatur - et tastatur med alle bogstaver - folder sig ud nedenunder. Modsat de forrige mobiler i serien er denne model desuden udstyret med en trykfølsom skærm.
Allerede når du pakker mobilen ud af indpakningen og lægger den i hånden, fornemmer du, at det er et stykke holdbart hardware, som Nokia har lavet.
Tastaturet virker solidt, og selv om knapperne er små, er det nemt at ramme det rigtige bogstav, mens du skriver.
I form ligner telefonen meget sin forgænger, men E72'erens skinnende metalkant er nu blevet til en mat metalkant, mens den skinnende, metalliske bagside nu er udskiftet med massivt plastic. Sammenlignet med sin forgænger er den lidt rundere i hjørnerne, hvilket gør telefonen mere behagelig at holde, mens den med sine 133 gram faktisk er fire gram tungere end den tidligere model.
Mellem skærmen i top og tastaturet nederst er der placeret syv knapper. I hver side er de to helt klassiske Nokia-knapper: Ring op og læg på. Derudover er der en hjem-knap, der fører dig tilbage til startskærmen, ligesom der også er genvejsknapper til kalender, e-mail og kontakter.
Midterst er en stor knap omkranset af et navigationshjul. Knappen fungerer som vælg eller enter-tasten, mens du med hjulet kan navigere igennem menuerne i stedet for at trykke på skærmen. Det fungerer godt og er hurtigt, fordi din tommelfinger kun bevæger sig inden for en meget lille radius.
God radio indbygget
Nokia har udstyret mobilen med en FM-radio, og derfor er du ikke afhængig af adgang til mobilt bredbånd, hvis du vil høre radio. Det ser PC World som en klar fordel.
FM-radioen i telefonen virker godt. Når du tænder radioen første gang, bliver du spurgt, om du ønsker at scanne for radiokanaler. Svarer du ja, scanner den radiobåndet på få sekunder, og herefter er alle kanaler lagt ind.
Lydkvaliteten i radioen er god, men der er desværre en lille hage ved det medfølgende headset. Lyden ryger i det ene øre, hvis ledningen bliver bøjet lidt i toppen af stikket. Det er irriterende, da telefonen tit ligger i lommen, når radioen kører, og læner du dig forover, forsvinder lyden i det ene øre.
Softwaren virker gammeldags
Det helt store problem ved telefonen er den medfølgende browser. Du har med E6'eren en lille skærm, og derfor kan nogle have brug for at zoome ind for at forstørre bogstaverne.
Men på nogle websider er det ikke muligt at zoome og dermed forstørre de små bogstaver. Når browseren har tilpasset mobilsiden til skærmen, må du acceptere det uden at kunne zoome ved at trække billedet ud med fingrene, som man kan med iPhone og Android.
Ønsker du alligevel større skrift, skal du igennem en længere proces. Du skal først klikke på menu-logoet nederst i højre hjørne på skærmen, klikke Indstillinger, klikke Side, og til sidst klikke på Skriftstørrelse og så vælge Stor eller Størst Mulige - og derefter klikke Tilbage og Tilbage.
Det er i alt syv klik for at forstørre skriften. Og du kan først se resultatet, når du er tilbage igen. Opdager du, at skriften er for stor eller for lille, må du ind i menuerne igen for at ændre det. Det forekommer ret utroligt, at dette skal være så besværligt, når det er nemt og ligetil på iPhones og Android-mobiler.
Imidlertid er det faktisk muligt at zoome ind på nogle sider, men det er kun meget lidt, du kan zoome ind. Og ulempen er, at teksten ikke efterfølgende tilpasses til skærmbilledet. I stedet er det nødvendigt at bevæge skærmbilledet fra side til side for at læse teksten. Det holder bare ikke i år 2011.
Du kan dog, hvis du er utilfreds med den medfølgende browser, vælge at hente den udmærkede Opera Mobile via Ovi Marked, der er Nokias app store. Det gjorde PC World, men det viste sig at være mere kompliceret end så.
Første gang opstod der fejl under installationen, mens installationen i andet forsøg fortsatte i en uendelighed. "Installerer," blev der ved med at stå, og den blev afbrudt efter at have stået sådan i mere end en halv time.
Et tredje forsøg mislykkedes også, men der kom fejlmeddelelsen allerede et minuts tid inde i installationen. "Prøv igen eller kontakt kundeservice," lød beskeden. Senere hen viste det sig dog, at trods alle fejlmeddelelserne var Opera Mobile dukket op under programmerne på telefonen.
Symbian bestemmer - ikke dig
Den helt store fidus med en smartphone frem for en traditionel mobiltelefon er, at du kan tilpasse den med programmer, så du føler, at det er din egen unikke telefon. Det kan du også i Symbian, men det er en utrolig besværlig proces.
Du har i alt fire skærmbilleder på telefonen, som du kan sætte op til dine egne behov. Ønsker du at tilføje en genvej til et program, skal du holde inde på et af de fire skærmbilleder. Herefter kan du klikke på en bjælke, hvor du vælger "Genveje". Symbian opretter efterfølgende fire tomme genveje, som du enkeltvis kan sætte op.
Der opstår dog et problem, hvis du kun ønsker at tilføje et enkelt program, for de resterende tre genveje vil fortsat blive vist og optage plads på dit skærmbillede, selv om de er tomme. Hvorfor kan brugeren ikke bare tilføje et enkelt ikon? Du skal enten have fire genveje eller ingen genveje, og derfor føler du ikke, at det er dig, der har kontrollen over telefonen.
Trods den til tider meget besværlige software er det eksempelvis nemt at sætte en Gmail-konto op takket være en medfølgende guide.
Du vælger blot en Gmail-konto på telefonen, udfylder den med brugernavn og kodeord, hvorefter den er klar til brug. Desværre gælder dette kun for mail, mens Google-kalenderen er langt sværere at sætte op, selv om det er de samme login-oplysninger, som telefonen skal bruge.
Konklusion
Trods en til tider kompliceret og langsommelig software er der argumenter for at vælge denne telefon.
Hardwaren er solid, radioen fungerer godt, lydkvaliteten fra opkald er klar, og batteritiden er bedre end på mange konkurrerende smartphones. Mobilen kan ligge tre døgn i standby-tilstand uden at gå ud.
Det gør mobilen ret praktisk på rejsen, hvor der tit er langt til den nærmeste stikkontakt. Samtidig kører Nokia-mobiler med deres helt eget GPS-navigationssystem OviKort. De nordiske lande er præinstallerede i det OviKort, der medfølger på telefonen, mens du gratis kan hente andre lande og lægge dem ind på mobilen.
Den helt store fordel ved OviKort i forhold til Google Maps er, at kortene ligger på mobilen. Det betyder, at du kvit og frit kan bruge GPS i udlandet, mens Google Maps skal roame fra udenlandske mobilmaster, hvilket er en dyr fornøjelse.
Under testen oplevede PC World dog visse irritationsmomenter ved GPS-funktionen. En enkelt gang skulle E6'eren bruge et kvarter på at finde positionen i Prags gader. En del af gåturen var langs vandet, så det var ikke, fordi bygninger spærrede for satellit-modtagelsen.
Prisen er i midterfeltet
Helhedsindtrykket af Nokia E6 er, at det er en telefon udstyret med solid hardware, mens Symbian-softwaren halter gevaldigt i forhold til Apples iOS og Googles Android. Softwaren på telefonen virker ganske enkelt forældet, og den virker mindst et år bagud i forhold til konkurrenterne.
I dag er en smartphone langt mere end en mobil, der blot skal bruges til tale og sms. Den skal være en fornøjelse at surfe på og intuitiv at bruge, og det er E6'eren ikke på grund af den noget klodsede Symbian-software.
Hardwaren er dog god, designet er lækkert, og prisen omkring de 3.000 kroner ligger et stykke under de dyreste mobiler på markedet. Derfor får Nokia E6 karakteren tre.
