Artikel top billede

Direktør Inger Sørensen fra Scandrums er ikke på talefod med direktøren fra konkurrerende firma, der købte domænet scandrums.dk

10 år efter domæne-krig: "Vi er ikke på talefod"

Mere end 10 år efter den første afgørelse i Klagenævn for Domænenavne skyder parterne fortsat med skarpt mod hinanden.

Så mange slås om retten til et domænenavn


Kinesisk domænehaj nupper dansk Google-domæne

Stemningen imellem de to parter i den første sag i Klagenævnet for Domænenavne tilbage i år 2000 er ikke blevet bedre med årene.

"Horsens Emballage (taberen i sagen, red.) er stadig på markedet, men vi er ikke på talefod. Vi handlede dog en del sammen, inden vi fandt ud af direktørens måde at spille smart på," fortæller direktør Inger Jørgensen fra det nordfynske emballage-firma Scandrums A/S.

Det konkurrerende jyske firma havde taget selskabets navn og registreret det som sit eget domænenavn, forklarer hun.

Af afgørelsen fra år 2000 fremgår det endvidere, at Scandrums forklarede nævnet, at Horsens Emballage forsøgte at sælge domænet til Scandrums. Noget Horsens Emballage ifølge afgørelsen dengang nægtede.

Det selv om der ifølge Inger Jørgensen var tre personer hos Scandrums som overhørte samtalen.

Sent ude med hjemmeside

Hun fortæller om forløbet set fra hendes side.

"Vi var sent ude med at oprette en hjemmeside. Det var i midten af 90-erne ikke så almindeligt med dette hos mindre firmaer, men når vi så skulle lave den, ja så var navnet Scandrums.dk stjålet," siger hun.

Scandrums måtte hyre en advokat for at få domænet tilbage.

Ifølge Inger Jørgensen påstod Horsens Emballage, at de ikke havde kendskab til selskabet Scandrums, da de købte domænet, hvilket ifølge hende var løgn.

"Vi kendte ham særdeles godt," siger hun om direktøren hos Horsens Emballage.

Under sagen blev der fremlagt fakturaer, der påviste en samhandel mellem de to firmaer op til to år før domænet registreres.

Direktør: De blev gasblå i hovedet
Hos Horsens Emballage fortæller direktør Heine Jacobsen, at selskabet var foran konkurrenterne på it-området.

"Jeg så domænet var ledigt og købte det," siger han.

Direktøren regnede med, at det var først til mølle-princippet.

"De var jo ikke vågne," siger han i dag.

Direktøren erkender, at han forventede et udspil fra Scandrums i forhold til overdragelse af domænet, men dets form og indhold kom bag på ham.

For udspillet kom fra en advokat, der ikke havde en pose penge i hånden.

"De blev jo helt vilde og var gasblå i hovedet," fortæller Heine Jacobsen.

Selvom han tabte sagen i klagenævnet fortryder han ikke, at han i sin tid købte domænet.

"Absolut ikke."

Inger Jørgensen fra Scandrums oplyser, at selskabets hjemmeside i år har haft mellem 700-1000 besøgende hver måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel