Her får du gratis film på nettet

Hvis du kender de rigtige websider, kan du se film gratis på nettet - ganske lovligt. Vi viser vej til en lille håndfuld tjenester.

Film skal ses på computeren...Eller måske rettere afspilles på computeren og vises på fladskærmen i stuen.

Med vores brølende bredbåndsforbindelser er det i dag intet problem at leje film over nettet i HD-kvalitet, og der findes adskillige online videobutikker.

Men hvis du ikke gider betale, kan du faktisk stadig få serveret film ganske gratis - og lovligt. Vi har fundet frem til tre danske webtjenester:

1. Filmstriben.dk
Du behøver ikke tage en tur hen på biblioteket for at låne film gratis, for adskillige danske biblioteker lader dig hente filmene med din computer. Det foregår på Filmstriben.dk og kræver, at du har en aftale med dit lokale bibliotek om at låne film, og du skal udstyres med en pinkode.

Det er muligt at låne en film i 24 timer, og den streames i en kvalitet, der svarer til det, som du kender fra dvd-film. Filmstriben skriver, at webtjenesten har fokus på film, der ikke er mainstream. Men vi fandt alligevel en del titler, som har været slået stort op i biograferne inden for de seneste par år: 3:10 to Yuma med Russell Crowe, Sin City med Bruce Willis og den Oscar-vindende Slumdog Millionaire.

Der findes også flere danske film som de nye versioner af Far til fire, I kina spiser de hunde, Okay, Nynne og Inkasso.

Du skal have Windows Media Player 11 på computeren og køre Internet Explorer for at være sikker på at få det til at virke.

Læs mere om Filmstriben.dk her.

2. Film2home.dk
På Film2home.dk er det muligt at blive beta-tester på videoudlejningsportalens nye satsning på gratis film. Det kræver, at du opretter dig som bruger og derefter tilkendegiver, at du gerne vil teste betaversionen.

Film2home.com forsøger sig på dansk, men det skinner mange steder igennem, at der er tale om en svensk webtjeneste. Hvis du kan leve med lidt sprogforvirring, kan du se film som Mel Gibsons nervepirrende Apocalypto, den grinagtige antijulefilm Bad Santa og Michael Moores omdiskuterede dokumentarfilm Fahrenheit 9/11.

Udvalget af gratis film er i skrivende stund stærkt begrænset. Desuden kan der gå et stykke tid, fra du tilmelder dig som betatester, til du får adgang til de gratis film.

Læs mere om Film2Home.dk her.

3. Voddler.com
På Voddler.com kan du også få adgang til gratis film, men det kræver, at du som to millioner andre danskere er kunde hos Telenor.

Til gengæld skal du ikke betale for at se film som Oscar-vinderne Crash og Traffic. Der findes dog også en hel del b-film, som det nok kun er værd at bruge tid på, hvis du har seriøse tømmermænd og blot kan overskue at se nogle halvdårlige skuespillere humpe sig igennem et hullet plot.

Læs mere om Voddler.com her- og læs også mere hos Telenor.dk hvor du kan tilmelde dig.

Kender du en smart filmtjeneste?

Hvis du selv kender til en webtjeneste, hvor det er muligt at se film gratis - og vi tænker ikke på piratkopierede film fra PirateBay.org - må du gerne sende et tip til: tip@pcworld.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere