Artikel top billede

Stephen Elop har i sin korte tid som Nokia-topchef været vidne til en stor nedtur. Windows Phone skal vende det hele, håber han. Foto: Nokia. (Foto: NOKIA /)

Konkurrenter udstiller Nokias krise

HTC og Samsung buldrer frem med deres Android-mobiler, og sidstnævnte sælger nu flere smartphones end Nokia.

Læs også: Samsungs iPhone-dræber er en kæmpe succes

Apple bragede frem i sidste uge og indtog dermed tronen som verdens største producent af smartphones.
 
Og natten til fredag offentliggjorde sydkoreanske Samsung og taiwanske HTC deres regnskaber for årets andet kvartal, og begge to viste massiv fremgang i salget af smartphones.
 
Nokia, der indtil for nylig var verdens største producent af smartphones, oplevede derimod et fald i salget af smartphones i det ellers hurtigt voksende marked. Nokia solgte 16,7 millioner smartphones i årets andet kvartal, hvilket er 30,4 procent dårligere end et år tidligere.
 
"Det vidner om, at Nokia simpelthen ikke har de rigtige produkter på hylderne i smartphone-segmentet," siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.
 
Den finske mobilproducent har igennem længere tid været på en rutschetur nedad, men det har accelereret i smartphone-markedet, efter at Nokia-topchef Stephen Elop annoncerede, at selskabet skrotter sin Symbian-software til smartphones og i stedet skifter til Windows Phone.
 
Dermed sender Nokia nu telefoner på gaden med en platform, som ifølge selskabet selv har begrænset levetid.
 
"Konkurrenterne blæser forbi selskabet i øjeblikket, og det understreger, at det virkelig haster, at Nokia kommer ud med Windows Phone-mobiler i markedet. Nokia bløder så massivt, at markedsandelene fosser ud af butikken i hvert kvartal. Det er der ikke råd til i særlig mange kvartaler, hvis Nokia vil gøre sig forhåbninger om at være en stor aktør i smartphone-segmentet fremadrettet," fortæller analytikeren. 
 
Alle går frem - på nær Nokia
Morten Imsgard har udarbejdet en analyse, hvor han ser nærmere på, hvordan salget af smartphones har udviklet sig hos producenterne.
 
Han har sammenlignet producenternes salg af smartphones i andet kvartal i år med samme kvartal et år tidligere.
 
Her går Samsung og HTC, der satser benhårdt på Google-styresystemet Android, frem med stormskridt. Samsung har ikke oplyst nøjagtige salgstal for årets andet kvartal, men salget ligger på mindst 16,7 millioner smartphones, hvilket er en stigning i antal solgte enheder på 457 procent på blot et år. Samsung Galaxy S II-mobilen er allerede solgt i over fem millioner eksemplarer.
 
HTC, der af mange betegnes som frontløberen i Androids udbredelse, har med et salg på 12,1 millioner smartphones på et år øget sit salg med 152 procent.
 
"Salgstallene fra konkurrenterne Samsung og HTC er en klar indikation af, at Googles styresystem Android er en stor succes, og de to producenter vinder markante markedsandele i øjeblikket," skriver Morten Imsgard i sin analyse. 
 
Nokia mister igen en plads
Med et salg på minimum 16,7 millioner smartphones er det formentlig lykkedes Samsung at klemme sig ind foran Nokia på listen over verdens største smartphone-producenter.
 
Nokia havde indtil i sidste uge førstepladsen, men her stødte Apple den finske producent fra tronen med et salg 20,3 millioner iPhones i årets andet kvartal. En fremgang på 142 procent.
 
"En imponerende bedrift set i lyset af, at selskabet lancerede den første telefon i 2007 - som Nokia på det tidspunkt anså som et nicheprodukt, der ikke vil få stor betydning på markedet," står der videre i analysen.
 
Den sidste store producent af smartphones, RIM (Blackberry), har også øget sit salg af smartphones det seneste år med 17,9 procent. Dermed solgte selskabet 13,2 millioner telefoner i årets andet kvartal, men på det seneste er det begyndt at gå den forkerte vej for det canadiske firma, som for nylig iværksatte en stor fyringsrunde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere