Artikel top billede

Nyt dødsfald hos berygtet Apple-leverandør

Et år efter en stribe selvmord på Foxconn-fabrikker i Kina, er der nu igen sket et mystisk dødsfald hos storleverandøren til Apple, Sony og HP.

Computerworld News Service: En ansat i Foxconn i Kina faldt i døden tidligere i denne uge. Det skete et år efter, at den taiwanske elektronik-producent oplevede en stribe af selvmord på firmaets kinesiske fabrikker.

Foxconn bekræfter dødsfaldet og forklarer, at sagen er blevet overgivet til politiet. Firmaet har ikke kommenteret om døden var et uheld eller resultatet af et selvmordsforsøg.

Lokale kinesiske medier var de første der kunne meddele om den ansattes død og fortalte, at det skete mandag på en Foxconn-opholdsbygning i Shenzhen. Den 21-årige medarbejder faldt i døden fra sjette etage i bygningen.

Kan være sket på grund af druk

En chef i Foxconn forklarede, at ulykken kunne være sket under påvirkning af alkohol og pointerede, at den pågældende medarbejder kun havde haft to timers overarbejde, siden han startede i firmaet.

Foxconn er en stor producent af elektronik for blandt andet firmaer som Apple, HP og Sony. Mere end 12 medarbejdere forsøgte sidste år at begå selvmord ved at hoppe ud fra virksomhedens bygninger, og flere døde af det.

Foxconn-medarbejdere har tidligere berettet, at de følte, at de arbejdede som maskiner og var udmattede hver dag.

Hotline for medarbejderne døgnet rundt

Efter sidste års selvmordsforsøg forklarede både Apple og Foxconn, at de ville træffe foranstaltninger for at forbedre arbejdsforholdene på fabrikkerne. Apple sendte endda driftsdirektør Tim Cook til Kina i juni 2010 for at få et bedre indtryk af forholdene.

Foxconn har tidligere sagt, at de maksimum tillader en 60 timers arbejdsuge, at de har oprettet en hotline med rådgivere til rådighed for virksomhedens medarbejdere døgnet rundt, og at de betaler de højeste lønninger i branchen.

Foxconn har netop overtaget en fabrik fra Cisco med 5.000 medarbejdere. De 5.000 Cisco-medarbejdere på fabrikken bliver overtaget af Foxconn.

Oversat af Mikkel Andersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren