Test: To Geforce-grafikkort til HD-spil i duel
Nvidia Geforce GTX 480 var grafikproducentens første bud på et DirectX 11-kompatibelt grafikkort.
Det er lynende hurtigt og tæmmer ethvert computerspil, du har mod på at installere.
Til gengæld er vi ikke imponerede over, at strømforbrug, varmeudvikling og støjniveau ligger i den høje ende. Og så skræmmer den tårnhøje pris på omkring 3.700 kroner.
Udfordringen for GTX 480 er især, at ATI Radeon HD 5870 koster væsentligt mindre.
På den endnu vildere del af ydelsesskalaen lurer derimod HD 5970 med intet mindre end to grafikprocessorer.
HD 5970 uddeler i de fleste scenarier betragtelige kindheste til GTX 480, selvom kortet kun koster en anelse mere.
Nu behøver vi så ikke længere vente tålmodigt på nye og potentielt mere attraktive udspil fra Nvidia. For nylig blev sløret nemlig løftet for Geforce GTX 465 og 470. Førstnævnte koster knap 2.200 kroner, og sidstnævnte beløber sig til omkring 2.800 kroner.
Prissætningen betyder, at Radeon HD 5850 og 5870 er oplagte mål for de nye Nvidia-kort. Men kan GTX 465 og 470 levere varen og danne basis for anbefalelsesværdige køb efter Fermi-arkitekturens lidt problematiske fødsel?
For at finde svaret har vi væbnet os med koffeinholdig cola, kaffe i stride strømme - og så naturligvis testens hovedrolleindehavere: Gigabyte Geforce GTX 465 og Inno3D Geforce GTX 470.
Gigabyte Geforce GTX 465
Indledningsvist skaber det positive associationer hos denne anmelder, at Gigabytes bud på et Geforce GTX 465 benytter en tredjepartskøler.
To skråt placerede blæsere på 80 millimeter betyder, at kortets kerne har en fornuftig driftstemperatur.
Det imponerer samtidig ved at støje markant mindre end refererenceløsningen.
Tilslutningsmulighederne omfatter to dual link DVI-stik og mini-HDMI. Sidstnævnte med integreret 7.1-kanalers audiochip, så du med den medfølgende adapter nemt kan smække både lyd og billede op på fladskærmen.
Kortets velvoksne køler betyder, at det optager to pladser i kabinettet. Det er dog også velvoksent på et andet område - nemlig når det gælder strømforbruget.
GTX 465 kan ifølge Nvidia trække helt op til 200 watt. En strømforsyning med en effekt på mindst 550 watt er derfor at foretrække, og det er påkrævet, at strømforsyning er udstyret med to seksbenede PCIe-strømkabler, som skal proppes direkte i kortet.
Til sammenligning nøjes et Radeon HD 5850 med at bruge maksimalt 150 watt ifølge AMD's egne udmeldinger. Vores strømmåling favoriserer derfor naturligt nok ATI - i inaktiv tilstand er det 153 mod 142 watt, mens tallene for 3D-belastning lyder på 326 kontra 286 watt. En forskel på intet mindre end 40 watt.
Ydelse kontra pris
Ydelsesmæssigt har GTX 465 hårde odds. Isoleret er det bestemt ikke nogen ueffen ydelse, det flotte kort fra Gigabyte præsterer, men Radeon HD 5850 overtrumfer Geforce-kortet, især når det gælder pris/ydelse, men også i forhold til strømforbrug, som vist ovenfor. Vores ydelsesindeks giver således Geforce-kortet 87 procentpoint, mens ATI-alternativet høster 100.
Hvis GTX 465 skal blive anbefalelsesværdigt for alvor, så skal prisen nedjusteres, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Gigabyte har påvirket de mest oplagte aspekter af kortet: støjniveau og varmeudvikling. Men selvom køleren er fremragende, så danner helhedsindtrykket ikke grund for andet end en gennemsnitskarakter, denne dog med "pil op", som enkelte folkeskoleundervisere ville indvende.
Vores endelige vurdering af GTX 465 lander på tre ud af seks.
Inno3D GeForce GTX 470
Innovision Multimedia Limited har til dette GTX 470 benyttet Nvidias standardkøler, hvilket er ensbetydende med et rimeligt hørbart støjniveau, når krævende grafiske engines brager hen over fladskærmen.
Blæserstøj er som altid svært at beskrive; for nogle vil det udgøre en negativ facet ved kortet, mens det for andre er knapt så centralt.
Tilslutningsmæssigt er GTX 470 en replika af de øvrige kort baseret på Fermi-arkitekturen og inkluderer to Dual Link DVI-stik samt mini-HDMI. Strømforbrugsmæssigt er vi i takt med den lidt højere ydelse sammenlignet med GTX 465 også tilsvarende højere oppe på skalaen. Det maksimale strømforbrug er angivet til 215 watt, hvilket igen placerer kortet ufavorabelt i forhold til den nærmeste konkurrent fra ATI, Radeon HD 5870, hvis strømforbrug er opgivet til højest 188 watt.
En forbier
Man fristes til at sige, at GTX 470 ydelsesmæssigt lander i samme kattepine som det mindre GTX 465. Det er bestemt et fornuftigt kort til en potent spillecomputer, men Radeon HD 5870 er gennemgående en væsentligt bedre investering.
Geforce-kortene giver mulighed for at benytte 3D Vision SurroundView; en teknologi, der skal konkurrere med ATI Eyefinity, men som samtidig krydrer oplevelsen, hvis du investerer i et sæt stereoskopiske 3D-briller.
Teknologien er dog endnu ikke tilgængelig, for understøttelsen er blevet forsinket mere end én gang. Nvidia lover imidlertid, at en kommende driverudgivelse vil låse op for 3D-festlighederne.
Med mindre du er fan af 3D-effekter i computerspil og har mod på at betale ekstra for et identisk grafikkort til en SLI-opsætning, hvilket er påkrævet, såvel som 120 hertz-monitorer og 3D-briller, så er der med det aktuelle prisniveau ikke velargumenteret grund til at investere i et GTX 470.
Ideen med at benytte tre monitorer samtidigt uden 3D er i sig selv god, men ulempen er som nævnt, at du skal bruge to identiske kort. Til sammenligning kan selv et billigt ATI Radeon HD 5000-kort jonglere med tre skærme samtidigt.
Kommende tredjepartskølere vil hjælpe på vores indtryk af GTX 470, men det ændrer stadig ikke på, at prisen skal ned.
Vi må derfor igen nøjes med at smække karakteren tre på bordet og henstille til, at HD 5870 er et bedre køb.
Testmetode og benchmark-tal
Testplatformen består af en Intel Core i7-975XE-processor, seks gigabyte DDR3-ram og et Intel X58-baseret bundkort. Det er altså en konfiguration, der ydelsesmæssigt overgår den typiske computerspillers budget - omvendt har vi dermed mulighed for at indfri grafikkortenes fulde potentiale.
Den benyttede skærm er en Samsung T260HD med en maksimal opløsning på 1.920 x 1.200, der lige akkurat overgår en almindelig Full HD-opløsning.
Vi har begrænset os til at teste netop med denne opløsning, fordi 2.560 x 1.600 efter vores opfattelse ikke er en aktuel opløsning for testens to kort. Opløsningen hører simpelthen til i de ydelsesmæssigt højere luftlag.
Ti aktuelle spil - seks grafikkort
Vi har pløjet seks grafikkort gennem intet mindre end ti aktuelle spil, hvilket alt andet lige giver et godt overblik over, hvor kortene befinder sig på det generelle spilmarked. Vi har også inkluderet et diagram, der viser strømforbruget med de forskellige kort monteret.
Hvis du bare er interesseret i den hurtige opsummering, så spring ned til bunden på siden, hvor vi har inkluderet et ydelsesindeks, der giver et lettilgængeligt overblik over kortenes gennemsnitlige ydelse.
Fermi skuffer igen
Det er med en snert af skuffelse i stemmen, at vi har afsagt dom over de mere prisvenlige kort baseret på Nvidias Fermi-arkitektur.
Geforce GTX 465 og 470 er bestemt habile løsninger, men det handler i sidste ende om, hvad markedet kan tilbyde.
Og her går sejren indtil videre til ATI's Radeon-kort, som stolt kan løfte sejrstrofæet. Ydelsen er gennemgående væsentligt mere fornuftig, selvom prisen praktisk talt er tilsvarende, og strømforbruget er mere tåleligt.
Nvidia kan gøre Geforce-kortene mere tillokkende, hvis prisen daler i kølvandet på lanceringen.
Men det vigtigste indgreb gælder som sådan ikke markedet; Nvidia skal derimod knokle for at få den forbedrede GF104-arkitektur materialiseret som fysiske kort.
GF104-arkitekturen er en forbedring af den oprindelige Fermi, som vi her har testet, og var i begyndelsen mest af alt møntet på kommende mainstream-grafikkort, som angiveligt ville kunne bruge omkring en fjerdel mindre strøm.
Nu citeres Nvidia dog netop for at have udtalt, at GF104-arkitekturen giver anledning til bedre kort over hele linjen - herunder et forbedret GTX 480 med flere CUDA-kerner og dermed højere ydelse, uden at strømforbruget er højere end for det oprindelige GTX 480.
Geforce GTX 400-serien kan derfor på sigt vise sig at blive mere konkurrencedygtig.
