LOS ANGELES: "Visioner betaler ikke regningerne. Det gør eksekvering."
Der var salgs-peptalk for 10.000 partnere, da Microsofts chief operating officer eller COO, Kevin Turner, i går var på scenen til årets partnerkonference. Han er chefindpiskeren, der både holder Microsofts 89.000 ansatte og 640.000 partnervirksomheder til ilden.
Med en fortid i supermarkedsgiganten Wall-Mart er stilen ligefrem. Og Kevin Turner lægger ikke fingre imellem, når der skal sættes en retning for det salg, der skal slå konkurrenterne.
Muligheder for ni milliarder
Som alle de andre topchefer i Microsoft takkede han behørigt de mange partnere for at være de hoveder og hænder, der sørger for at Microsofts produkter bliver solgt. Men så var der heller ingen tvivl om, hvordan Kevin Tuner mener, at partnerne bør eksekvere de mange muligheder, som Microsofts ni milliarder dollars store investering i forskning og udvikling giver.
"Sælg skyen til vores kunder. Cloud computing åbner muligheder for alle partnere. Og vi vil have jer med i skyen, om vi så skal hive jer derop. Jo flere kunder i får overbevist om cloud computing, desto flere andre produkter får i solgt"
Opgradering
"Sørg for at kunderne opgraderer til Windows 7, Office 2010 samt Internet Explorer 9. Windows XP og Office 2003 har været blandt vores bedste sælgende og dermed mest fantastiske produkter, men de er døde."
"Fra udgangen af 2014 er det slut med supporten. Og der ligger en kæmpe forretning i at hjælpe kunderne med at opgradere til fremtidens teknologi."
"Udvid markedsandelene ved at vinde over konkurrenterne. Vi har fantastiske konkurrenter, fordi de gør os bedre."
Frem med boldtræet
Og så tog Kevin Turner ellers det verbale boldtræ frem og baskede til konkurrenter som Google, Salesforce, Apple og WM Ware. Konkurrenter, der på hver deres område, har bidt Microsoft i haserne de senere år, men som Kevin Turner med sin rå humor beskriver som agterud sejlede af blandt andet Microsofts investeringer i Office 365, Bing, Dynamics CRM Online.
Apple, mener Kevin Tuner, bliver slået af Microsofts nye fokus på comsumerization eller forbrugerorientering. Her ser han Microsofts styrke i at have Windows i alting og samtidig en Microsoft infrastruktur, der nemt kan vedligeholdes og bruges til de mest produktivitetsfremmende applikationer.
Fra Apples kogebog
Flere butikker
Men samtidig satser Microsoft på fortsat på at bruge et kapitel fra Apples kogebog: fysiske butikker. De nuværende 11 amerikanske Microsoft-butikker skal udvides med 75, og måske skal konceptet bruges internationalt.
"Sørg for at kunderne er tilfredse. Det er nødvendigt at blive kundens rådgiver."
"Microsoft bliver ved med at investere i udvikling. De ni milliarder dollars vi bruger om året er mere end noget andet firma i verden. Den historie skal i bruge derude."
Fem store satsninger i 2012
Den årlige partnerkonferencen markerer starten på et nyt regnskabsår. Og Kevin Turner listede de fem stor satsninger i 2012:
"Vi skal vinde skyen. Og det er et flerårigt projekt."
"Vi skal vinde forbrugerne. Nå vi gør mere ud af at sælge til forbrugerne, så sælger vi også mere til virksomhederne. Og vi har for første gang en dedikeret salgskanal til forbrugerne i vores butikker."
Søgninger og annoncer
"Vi skal vinde internetsøgning og markedet for internet annoncer"
"Vi skal vinde markedet for mobiltelefoner. Med Nokia-aftalen skal vi nå 100 millioner enheder om året."
"Vi skal vinde de mange nye muligheder, som bliver åbnet af mest afgørende beslutning i Microsofts 35-årige historie. Nemlig at lade Windows 8 kører på ARM-arkitektur og system on a chip."