Artikel top billede

Microsofts opskrift på øget produktivitet

Produktivitet er nøgleordet, når softwaregiganten præsenterer nye produkter, der skal bygge bro mellem de mange produkter, som partnerne kan sælge.

LOS ANGELES: Løftet om at øge kundernes produktivitet er nøgleordet, når Microsoft skal bygge bro mellem de mange softwareprodukter, som partnerne kan sælge. På andendagen af softwaregigantens partnerkonference fik de 15.000 deltagere opskriften fra cheferne for de store forretningsområder.

Hovedingredienserne er samarbejde, kommunikation, mobilitet og cloud computing. Mens cheferne takkede partnerne for de mange gode forretninger og trak hovedlinierne op, så demonstrerede fodfolkene de nye produktivitetsfremmende elementer, som udløste masser af klapsalver og tilråb.

Power point for BI

En af de største klapsalver kom under demonstrationen af Insight, som fik etiketten power point til business intelligence. Dataserier vælges fra databaser og kan kombineres med dataserier hentet i Microsoft søgetjenesten Bings særlige marked for dataserier.

Lynhurtigt og med få klik fra en mus, kan enhver medarbejder skabe et live analysesite, der bogstavelig talt kan bringe data til live, og som kan bruges til at analysere snart sagt alle virksomhedens data. Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad Insight kan bruges til at sammenligne virksomhedens data med.

Chat på alle sprog

Ligeså store klapsalver var der til demonstrationen af Microsofts unified communications produkt Lync. Her blev demonstrationen startet med anvendelsen af Bings oversættelsesfunktion i instant messaging eller chat.

Vælg sproget du vil skrive på. Og vælg så sproget det skal oversættes til. I princippet kan medarbejdere i hvert sit hjørne af verden, så kommunikere med hinanden i realtid på egne sprog - hvis man er tilfreds med kvaliteten af oversættelsen.

HD-kvalitet

Men så kom det egentlige højdepunkt i Lync-demonstrationen: HD-kvalitet video i instant messaging. Først blev en række medarbejdere koblet på fra helt almindelige arbejdsstationer men i HD-kvalitet, som uden problemer blev kastet op på kæmpe skærmene i Staples Center, hvor partnerkonferencen foregår. 

Og jublen ville slet ingen ende tage, da instant messaging blev demonstreret på et TV med Xbox og Kinect tilsuttet. Fra lænestolen kan man i fremtiden sætte en videochat i HD-kvalitet i gang med et par håndbevægelser og stemmekommando.

Ny Windows Phone kodenavn Mango

Windows Phone Mango

Mindst 20.000 håndflader nærmede sig det rødglødende, da demonstrationen af den næste version af Windows Phone blev demonstreret. Den har fået kodenavnet Mango.

Med telefonens kamera blev, der taget et billede af en bog, som gennem søgetjenesten Bing blev genkendt, så brugeren med det sammen kunne købe den, downloade den og læse den.
Næsten ligeså stor jubel vakte demonstrationen af, hvordan et forslag til en mødedato i en kalender automatisk fik telefonen til at tjekke tidspunktet i kalenderen, eller rettere alle de kalendere som brugen synkroniserer med.

Masser af flødeskum i demonstrationerne, men også masser af snak fra divisionscheferne om forudsætningerne. Nemlig fuld fart på udviklingen af en infrastruktur, hvor Microsoft leverer platformen gennem cloud computing, hvad enten den er private eller public




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere