Artikel top billede

Her er anti-piraternes nyeste våben

Hollywood har indgået en aftale med de amerikanske internetudbydere i et nyt forsøg på at komme piratkopiering til livs. Se tricket, der kan være på vej til Danmark, her.

Internetudbyderne og rettighedshaverne i USA er gået sammen i kampen mod fildelerne.

Fremover vil amerikanske pirater kunne komme ud for, at deres internetforbindelse bliver sænket i hastighed eller helt lukket, hvis musik- og filmindustrien mener at kunne bevise brud på ophavsretten.

Men først vil kunderne dog modtage advarselsbreve, hvis rettighedshaverne fanger dem med fingrene i kagedåsen, skriver New York Times.

Udbyderne skifter rolle

Før i tiden har rettighedshaverne måtte sagsøge internetudbyderne, før udbyderne ville udlevere kundedata. 

Men den nye aftale markerer et skift i forholdet mellem de to grupper.

Holdningsændringen fra internetudbyderne kommer ikke mindst i lyset af, at selskaberne nu selv ønsker at sælge musik og film - af den lovlige slags - til sine kunder.

Og rettighedshaverne har indset at de kæmpe store erstatningskrav, der kommer som lyn fra en klar himmel, ikke har den præventive effekt, der har været ønsket. 

Det er musik- og filmindustrien, der har ansvaret for at levere beviser for overtrædelser af ophavsretten til internetudbyderne, der så har ansvaret for at håndhæve de forskellige straffe.

Internetudbyderne vil derfor ikke afsløre kundernes identitet over for rettighedshaverne.

Kan være på vej i Danmark

Modellen med advarselsbreve er ikke fjern fremtid i Danmark. 

Et udvalg under Kulturministeriet har allerede arbejdet med en model, hvor danske internetkunder først får to advarselsbreve, hvorefter rettighedshaverne kan gå til angreb.

Ligeledes har Telia i flere år sendt advarselsmails til sine kunder efter henvendelse fra musik- og filmindustrien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere