1. Købeguide: Sådan vælger du den rigtige studiebærbar
Selv om det kan være handy at have en smartphone eller tablet-computer ved hånden i en lang række undervisningssituationer, er den bærbare computer på ingen måde en uddøende mammut.
Du kan selvfølgelig godt smække et eksternt tastatur på din iPad og tampe løs, hvis du virkelig vil, men en traditionel bærbar er, takket være dens alsidighed og ofte solide ydelse, med stor sandsynlighed den helt rigtige arbejdshest for dig.
Flere bærbare pc'er har desuden lært af Apples veldesignede Macbook-maskiner og kan byde på et kompakt og lækkert design, der vil vække beundring hos sidemanden.
Men der er stadig mange tvivlsomme bærbare på markedet, som du for alt i verden bør styre uden om, når du planlægger at købe ny computer til uddannelsen.
Blandt skrækscenarierne er en - på overfladen - ganske nydelig maskine, hvis indre gemmer på støvede komponenter, fordi forhandleren prøver at tømme lageret.
Hvis du ikke har fået et knaldtilbud, ville du sandsynligvis have fået mere for dine hårdt tjente penge, hvis du anskaffede en maskine med den nyeste teknologi.
Det kan være svært at vælge bærbar, der leverer varen som arbejdsstation på skolen eller uddannelsen - og samtidig præsterer at være underholdningscentral i fritiden.
Vi viser dig, hvad du skal holde øje med, og udpeger en række bud på oplagte bærbare, der lever op til vores krav.
2. Processor
Processoren er den bærbare computers hjerne og i høj grad afgørende for, om du får en maskine, der hoster sig gennem regneark og tekstdokumenter, eller en veldrejet arbejdshest, der kan følge med dagen lang.
Intel Core i3, i5 og i7 udgør de forskellige processorserier fra Intel, som vi aktuelt anbefaler. Den mindste model, Core i3, er billigst, men også langsomst. Core i5 og i7 er rettet mod de brugere, der efterspørger seriøs power i maskinrummet.
Du skal dog ikke tro, at Core i3 er nogen discountprocessor på linje med Pentium- og Celeron-processorerne, der stadig findes i handlen.
Når din kommende bærbar blot har en moderne Core-processor, er du godt på vej til en kvalitetsoplevelse, der kan trække Windows 7 og almindelige programmer uden problemer.
Vælg den rigtige Core-processor
Hvis du følger med på processormarkedet, har du måske bemærket, at Core i3, i5 og i7 har eksisteret et stykke tid, men at modelnumrene varierer. Hvis du er kommet så langt, er du også kommet desto tættere på at vælge helt rigtigt.
Der findes forskellige modelnumre afhængig af hvilken generation af Core-processor, du har med at gøre. Og vi vil som udgangspunkt anbefale dig at vælge den nyeste generation, hvis budgettet tillader det, da du her finder det mest tillokkende kompromis mellem batterilevetid og rendyrket ydelse.
Sådan gør du: Logoet er anderledes på den nyeste generation af processorer. Man kan faktisk sige, at det "revner" på midten og viser lidt af den teknologi, der findes i processorens indre. På de gamle processorer kommer den avancerede elektronik til syne i øverste højre hjørne.
Vi siger dermed ikke, at forrige generation af Core-processorer er et dårligt køb, for det er på ingen måde tilfældet. De fås tværtimod i nogle af de billigste bærbare, så hvis dit budget er meget begrænset, kan du alligevel få fornuftig teknologi, der ikke er tudsegammel.
Hvis du vil have den nye teknologi, skal du imidlertid nærlæse maskinens specifikationer og vælge en processor, hvis modelnavn eksempelvis er opbygget af 'Core i3' efterfulgt af fire cifre, der starter med et 2-tal.
Det kan eksempelvis være Intels tæskebillige Core i3-2330M-processor som vist på Intels webside. Nogle forhandlere omtaler også disse processorer som "anden generation af Intel Core-processorer".
Til sammenligning vil en ældre Core-processor eksempelvis have modelnavnet 'Core i3-330M', og den er ikke helt nær så avanceret og effektiv som den nyeste generation.
3. Hukommelse og styresystem
Selv budgetmaskiner er i dag udstyret med fire gigabyte ram, som vi vil anbefale, at du går efter.
Din bærbar vil dermed kunne håndtere alt lige fra kontorpakken til websurf, men også mere avancerede programmer såsom Adobe-pakken, så længe du ikke stiller krav på linje med en professionel. I så fald kan mere end fire gigabyte være en fordel, da især video- og fotoredigering sluger meget ram.
Styresystem
Windows 7 Home Premium er efterhånden standard på de fleste nyere bærbare, og styresystemet er stabilt. Med Home Premium-udgaven af Windows 7 er du både dækket fornuftigt ind i en undervisningssituation, men du kan ligeledes få underholdning serveret på fladskærmen, når du kommer hjem.
Det er et fornuftigt valg, og det er muligt at få Microsofts Windows i to versioner, en såkaldt 32-bit og 64-bit version.
Groft sagt er forskellen, at 32-bit-versionen maksimalt kan udnytte cirka tre gigabyte ram, mens 64-bit-versionen kan håndtere mange flere.
Så hvis du smider fire gigabyte ram i en maskine med Windows Home Premium i 32-bit-version, vil du ikke kunne udnytte alle fire ram, men blot tre. Derfor vil det for de fleste være fornuftigt at vælge en 64-bit-version, ikke mindst hvis computeren senere skal opgraderes med nye ram.
Læs mere: Vil du vide mere om forskellen på 32- og 64-bit versioner, skal du læse vores grundige test.
4. Skærmstørrelse og -type
Når du skal vælge skærmstørrelse, skal du gøre dig klart, hvordan du forventer at bruge computeren. Og i vores scenarie forestiller vi os, at en kombination mellem mobilitet og fornuftig ydelse er vigtig.
Idet du ofte vil have den bærbare med under armen, vil vi anbefale en model på 13 eller 14 tommer. 15 tommer kan også være acceptabelt, og med dette format får du da typisk også lidt flere hestekræfter til en relativt beskeden merpris.
Det kan også være rart på visse studier at have en nogenlunde stor skærm, som kan give et større overblik over skrivebordet og de programmer, du kører. Dette afhænger dog især af skærmopløsningen, som du kan læse mere om i næste afsnit.
Tastaturet er samtidig vokset, så skriveoplevelsen bliver mere ergonomisk. Pas dog på vægten, når du overvejer en model på 15 tommer, for her er der store forskelle.
Opløsningen
Opløsningen på skærmen er mindst lige så vigtig som skærmens fysiske størrelse.
Skærmopløsningen skal minimum være på 1.366 x 768 pixel - gerne højere. Dette er standard på 13 tommer bærbare og bliver også omtalt som 'HD ready'.
Hvis du vælger en 15 eller 17 tommer bærbar, skal skærmopløsningen vokse tilsvarende. Vi vil anbefale, at skærmopløsningen på en 15 tommer minimum er 1.680 x 1.050 pixels. Hvis du lænser tegnedrengen og køber en opløsning på 1.920 x 1.080 på en 15 tommer maskine, skal du indstille dig på, at det kan være hårdt for øjnene i længden.
Bemærk at mange producenter ofte bruger koder for at forklare skærmopløsninger. WSXGA+ er for eksempel 1.680 x 1.050 pixels. Du kan finde en oversigt over, hvad koderne betyder i det virkelige liv her.
Skærmtype
De fleste bærbare har i dag såkaldte glossy-skærme, der giver meget genskin. Det kan være et problem, hvis du forventer at bruge computeren meget udendørs, da skærmen dermed forvandles til et spejl.
Fordelen ved glossy-skærme er, at farverne står flottere og skarpere end på eksempelvis matte skærme.
De matte skærme kan dog klare sig bedre i miljøer med meget lys - til gengæld kan de være lidt døde i farverne og kræve, at du skruer meget op for lysstyrken, som kan betyde forringet batterilevetid.
Det kan være svært at vælge mellem en glossy og en mat skærm, og tommelfingerregelen er, at glossy-skærme er klart bedst til indendørs brug, mens matte skærme har en fordel udenfor.
5. Harddisk
De fleste bærbare er i dag udstyret med en fuldfed harddisk på mindst 250 gigabyte.
Det kan være fristende at gå efter en computer med endnu større harddisk, men måske er pengene bedre brugt på en ekstern harddisk.
Den kan bruges til at tage back up af de data, som du har liggende på din bærbare computer.
Tyveknægte elsker de flade pc'er, og derfor er det også ofte dem, der forsvinder først, når langfingrede kriminelle kommer på uanmeldt besøg.
Samtidig arbejder harddisken hårdt og er i en bærbar computer ofte udsat for stød og fald - noget der kan tage livet af selv den friskeste disk uden varsel.
I det hele taget er det en god idé at behandle en hvilken som helst harddisk, ny som gammel, som om den kunne bryde sammen i morgen.
Det er derfor ikke nogen tosset idé at bruge en ekstern harddisk til hyppig backup og så gemme den af vejen, når den ikke bliver brugt.
Hvis computeren dermed skulle blive stjålet eller går i stykker, har du stadig adgang til dine vigtige data. Så vælg hellere en bærbar med en "lille" harddisk på omkring 250 gigabyte, hvis det betyder, at du kan spare nogle penge, som i stedet kastes efter en ekstern harddisk. Som du selvfølgelig opbevarer et andet sted end den bærbare...
6. Porte, tilslutninger og optisk drev
Nogle producenter er fedtede med tilslutningsmuligheder på den bærbare computer, og det skal du være opmærksom på.
Hvis pc'en blot har to USB-porte, kan du hurtigt komme i problemer, når du skal koble din eksterne harddisk, mus og tastatur i fuld størrelse til.
Vælg derfor en bærbar, der har godt med USB-porte og også gerne en HDMI-port. Sidstnævnte kan være praktisk, hvis du skal koble den bærbare til en fladskærm og har planer om at bruge den bærbare som mediecenter.
Typisk benyttes det blå, analoge skærmstik kaldet VGA til projektortilslutning. En vigtig egenskab ved en skolebærbar. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at bærbare er født med VGA-stik. Hvis netop din maskine i stedet er født med det hvide, digitale DVI-stik, skal du blot benytte en adapter.
Mange er forståeligt nok fristede af Apples flotte Macbook Pro-modeller, og her skal man være opmærksom på, at tilslutning til VGA-, HDMI- eller DVI-stik kræver, at du køber kabler for nogle hundrede kroner ekstra.
Dvd og Blu-ray-drev
Langsomt, men sikkert er dvd-drevet ved at dø, og flere bærbare fødes uden den velkendte skuffe til dvd-skiver.
Da rigtig mange programmer i dag downloades fra nettet og ikke nødvendigvis kommer på dvd-skive, er det faktisk ikke det store problem. Desuden kan du oprette et virtuelt dvd-drev og oprette såkaldte image-filer, der er kopier af dvd'er (læs en guide her).
Fordelen ved at slippe for dvd-drevet er, at maskinen bliver billigere, samtidig med at den kan konstrueres tyndere og lettere.
I nogle tilfælde kan det dog stadig være en fordel at få et dvd-drev i den bærbare, især hvis du skal aflevere opgaver med filer brændt ud på cd eller dvd.
Det kan dog relativt nemt klares med en kompakt, ekstern dvd-brænder, hvis du kun skal brænde en skive i ny og næ. En sådan koster kun få hundredkronesedler.
7. Grafik
Der findes generelt to løsninger: et såkaldt on board grafikkort og et dedikeret grafikkort, som du kender fra den stationære pc.
Når du vælger studiebærbar, kan det være fristende at spendere en mindre formue på at udstyre den med kraftig grafik. Det giver dog langt fra altid mening, eftersom de nyeste integrerede grafikkort i dag er så avancerede, at de rækker fint til almindelig brug, og dermed ikke har problemer med at afspille video og køre småspil.
Ved at vælge en integreret løsning, som er indbygget direkte i Intels Core-processorer, opnår du samtidig den fordel, at maskinen udvikler mindre varme og typisk har længere batterilevetid.
Vi siger dermed ikke, at et dedikeret grafikkort nødvendigvis dræner dit batteri totalt, for de nyeste grafikkort fra Nvidia og AMD er så smarte, at de enten slår fra eller drosler ned for kræfterne, når du skriver e-mail.
De nyeste, mest avancerede bærbare har både integreret Intel-grafik og dedikeret grafik, som maskinen så kan veksle mellem afhængig af, hvordan du bruger den.
Hvis du er i tvivl om alderen på den model, du overvejer, kan du overveje at slå op i oversigten på Notebookcheck, der konstant følger op på de nye modeller. Se alder og eventuelt formåen på netop din grafikløsning her.
Husk at bærbare, der reelt kan levere en god spilleoplevelse, ofte koster mellem 8.000 og 10.000 kroner med et ægte fuldblodsgrafikkort. Overvej derfor, om det ikke giver bedre mening for dig at investere i en kraftig stationær computer ved siden af, hvor du typisk får højere ydelse til en mere attraktiv pris, eller investere i en spilkonsol som Xbox 360 eller PlayStation 3.
Prisen kan sagtens ende ud med at blive noget nær den samme i længden, og så slipper du for at have en overophedet bærbar på skødet.
8. Tastatur og touchpad
Du skal bruge rigtig mange timer sammen med din bærbare pc, og derfor skal tastatur og touchpad fungere.
Inden du svinger dankortet, skal du være sikker på, at tastaturet ikke knager og buer, når det trykkes ned.
Læg vejen forbi din lokale hardwarepusher og find ud af, om tastaturet er behageligt at skrive på, og om der let opstår slåfejl.
Jo mindre skærmformat, du investerer i, desto mindre ergonomi skal du regne med. En bærbar på 13 tommer er udstyret med et skrumpet tastatur sammenlignet med det, pc-producenten installerer på en maskine på 15 tommer.
Nogle gange tilføjer producenten også et numerisk tastatur yderst til højre, og selv om det kan være handy til regneark, kan det også betyde, at andre taster har fået kniven, så skriveoplevelsen generelt er dårligere.
Af samme grund vil vi ikke anbefale en netbook, også kaldet minibærbar, til skolebrug, medmindre du sjældent tager den i brug i løbet af dagen og mest surfer lidt. Både tastatur og skærm er skrumpet så meget, at det kan blive hårdt og decideret ubehageligt for håndled, skuldre og nakke at arbejde foran den kompakte maskine.
Prøvekør også touchpaden for at se, om den reagerer ordentligt og er nem at bruge. Det er vigtigt, at touchpaden ikke virker alt for gumpetung og klodset, når du skal manøvrere cursoren rundt på skærmen. Samtidig skal den være placeret, så du ikke får ondt i håndledet, når den betjenes - selv i længere perioder.
9. Batterilevetid
Der var engang, da bærbare computere ikke kunne leve særligt længe uden nærkontakt med en stikkontakt.
Men efterhånden er producenterne blevet dygtige til at få de flade følgesvende til at holde til en hel dag på farten, og derfor er otte timers batterilevetid eller mere ikke noget særsyn.
Producenterne er flinke til at opgive en batterilevetid under specifikationer, men nogle gange er det meget optimistiske vurderinger. Som forbruger kan det derfor være svært at finde ud af, hvor lang tid en computer reelt holder sig i live, hvis den bruges moderat eller intensivt.
Du kan dog næsten altid se, hvilken type batteri der er placeret i maskinen. Jo, flere celler det har, desto mere power og holdbart er det. Vi vil anbefale, du ser bort fra fire-cellede batterier og i stedet vælger en model med minimum et seks-cellet batteri.
Husk at du kan spørge sælgeren eller producenten om den forventede batterilevetid.
Den er særlig vigtig for de transportable 13 og 14 tommer modeller, hvor den i vores øjne som minimum bør være på 5-6 timer. For 15 tommer er 3 til 4 timer ikke et urimeligt krav.
Er batterilevetiden vigtig for dig, bør du se efter en maskine med særlige udgaver af Intels processorer, der bruger så lidt som 17 watt. Se eksempelvis denne oversigt over mobile Core i5-processorer og bemærk de mest strømbesparende udgaver.
Der findes ligeledes ekstra strømbesparende mobile Core i3- og i7-modeller, som du kan se her og her.
Der er tale om udgaver, som kører lidt langsommere, men som bruger væsentligt mindre strøm.
10. Vægt
Skal du have en bærbar eller en slæbbar? Vægten på en bærbar computer er bestemt ikke ligegyldig.
Vi vil anbefale, at du ikke går over to kilo, hvis den skal transporteres meget.
Det kan godt være, at du i første omgang kan spare nogle penge ved at vælge en tung model, men bare vent til du ser regningen fra din kiropraktor.
Husk også at se på opladeren der følger med den bærbare, hvis du skal bære den med. De fleste producenter er ved at skifte til små lette opladere, men nogle af de større maskiner har fortsat tunge bæster, der slider på din ryg.
11. Eksempler på studiebærbare
Vi har foretaget en søgning på PC Worlds Pristjek for at finde frem til nogle bærbare computere, der matcher nogle af rådene i vores guide.
Da de kun er fundet via en onlinesøgning, har vi ikke haft hænderne på maskinerne og kan dermed ikke sige, om byggekvaliteten er i orden, men hardwaremæssigt lever computerne op til vores krav til en pc, der primært skal være en trofast vovse på uddannelsen, men som også gerne må kunne afspille en film eller køre et mindre krævende spil i fritiden.
I 13 tommer-klassen finder vi blandt andre:
ASUS U31Jg RX135V
Udvalgte specifikationer:
Processor: Core i3-380M (2,53 GHz)
Ram: Fire gigabyte
Styresystem: Windows 7 Home Premium 64-bit
Skærm: 13,3 tommer glare
Opløsning: 1366 x 768 pixel
Harddisk: 320 gigabyte
Batteri: Otte-cellet
Vægt: 1,8 kilo
Dvd: Intet dvd-drev
Grafikkort: On board og dedikeret (Intel HD Graphics og Nvidia Geforce GT 415M)
Porte: Blandt andet tre USB-porte, et HDMI- og VGA-stik
Pris: Set til 4.464 kroner
HP ProBook 4330s
Udvalgte specifikationer:
Processor: Core i3-2310M
Ram: Fire gigabyte
Styresystem: Windows 7 Home Premium 64-bit
Skærm: 13,3 tommer anti-glare
Opløsning: 1366 x 768 pixel
Harddisk: 320 gigabyte
Batteri: 6-cellet
Vægt: 2,1 kilo
Dvd: Dvd-brænder
Grafikkort: On board (Intel HD Graphics 3000)
Porte: Blandt andet tre USB-porte, et HDMI- og VGA-stik
Pris: Set til 5.031 kroner
Læs mere om HP ProBook 4330s her.
I 15 tommer-klassen finder vi blandt andet:
Lenovo ThinkPad L520 7859
Udvalgte specifikationer:
Processor: Core i5-2410M
Ram: Fire gigabyte
Styresystem: Windows 7 Home Premium 64-bit
Skærm: 15,6 tommer anti-glare
Opløsning: 1600x900 pixel
Harddisk: 320 gigabyte
Batteri: 6-cellet
Vægt: 2,6 kilo
Dvd: Dvd-brænder
Grafikkort: On board (Intel HD Graphics 3000)
Porte: Blandt andet tre USB-porte, et DisplayPort- og VGA-stik
Pris: Set til 6.018 kroner
