Artikel top billede

Danske Fujitsu styrtdykker

Årsresultatet i Fujitsus danske datterselskab faldt sidste år med 120 millioner blandt andet på grund af "store tabsgivende projekter". "Regnskabet er yderst utilfredsstillende," siger en fåmælt direktør.

"Særdeles utilfredsstillende". Sådan lyder kommentaren i regnskabsberetningen fra Fujitsus ledelse til, at resultatet for 2010/11 endte med et underskud på 116 millioner kroner imod et overskud på fire millioner året før.

Selskabet har blandt andet viklet sig ind i "store tabsgivende projekter" og reduceret egenkapitalen fra 159 til 43 millioner kroner. Ud over tabsgivende projekter hænger det store underskud også sammen med et "generelt for højt investerings- og omkostningsniveau i virksomheden..."

Fujitsu Danmarks administrerende nyansatte direktør Peter Krogsgaard er yderst fåmælt, da Computerworld får hul igennem til ham på en mobiltelefon.

"Regnskabet er yderst utilfredsstillende, og vi har taget passende actions for at rette op på det," siger Krogsgaard, som afviser at sige noget som helst derudover, lige som han heller ikke vil svare på spørgsmål.

Jeg deler ikke med dig

Du er usædvanlig kortfattet. Vi har ellers forberedt en række spørgsmål til regnskabet.

"Som sagt, regnskabet er dybt utilfredsstillende, og hvilke actions vi tager, klarer vi internt og er ikke noget, jeg skal dele med dig," siger Peter Krogsgaard, inden telefonsamtalen afsluttes definitivt.

Før Fujitsu arbejdede Krogsgaard for teleselskabet Telia, hvor han var vicepræsident i Telia Mobility Services Danmark, så han er vant til at arbejde i modvind. Krogsgaard afløste Hans Iakob Estrup, der forlod Fujitsu "efter fælles overenskomst" efter flere år med dårlige resultater.

Fyrede 24 i marts

Med hensyn til 'actions' så tog Fujitsu allerede affære tilbage i marts, hvor 24 ledende og menige medarbejdere blev afskediget i en fyringsrunde

Herudover har Fujitsu angiveligt andre sparetricks klar i ærmet for at ændre på det store underskud og den stærkt reducerede egenkapital. Heriblandt "reduktion af overhead i organisationen for at nedbringe det generelle omkostningsniveau, ændring af politikker og retningslinjer for at reducere det generelle omkostningsniveau, optimering af cashflow management samt optimering af forecast, cost control og processer."

Fujitsu har hovedkvarter i Ballerup i udkanten af København samt en filial i Århus. Den danske forretning arbejder på tre områder. Outsourcing (110 medarbejdere), hardwaresalg og -service (90 medarbejdere) og applikationsforretningen som beskæftiger cirka 125 mand i Danmark og omkring 50 offshore primært i Indien.

170.000 medarbejdere

Fujitsu-koncernen, som er noteret på den japanske fondsbørs, er i sin helhed gigantisk, og den beskæftiger sig med meget andet end it. Ud af den samlede årlige omsætning på knap 286 milliarder kroner hidrører de 67 procent fra salg af it-relaterede ydelser og produkter.

I alt har koncernen mere end 170.000 medarbejdere, mens der herhjemme sidste år var 368 ansatte.

I modsætning til det danske selskab går det økonomisk godt i koncernen, som sidste år nåede et resultat før skat på 666 millioner dollars svarende til 3,5 milliarder kroner.

Ejerstrukturen er herhjemme skruet sammen, så Fujitsu har alle sine danske forretningsaktiviteter samlet i selskabet Fujitsu A/S, som er ejet af Fujitsu Services Holding i Holland, der igen er ejet af Fujitsu Services Holdings i Storbritannien, som selv er ejet af Fujitsi Ltd (96 pct.), mens de sidste fire procent ejes af Fujitsu International Finance, som også er bosiddende i Holland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere