Artikel top billede

Her de deltagende virksomhedsledere fra partnergruppens stiftende møde i maj måned. (Foto: Lasse Jensen)

C5-leverandører slår sig sammen i partnergruppe

12 it-huse slår sig sammen til en af landets største leverandører af Microsofts C5-løsninger.

Konsulenthuset Elbek & Vejrup slår sig sammen med 11 andre C5-leverandører fra hele landet og bliver dermed en slagkraftig spiller på markedet for økonomistyringsløsninger.

Gruppen kalder sig C5 Partnergruppen og bliver ifølge Niels Elbek fra Elbek & Vejrup en af landets tre største leverandører af løsninger baseret på Microsofts økonomistyringsprogram C5.

Tjek deltagerne i C5 Partnergruppen her.

"Vi samarbejder med Lyngsø og fostrede sammen idéen om den her partnergruppe i marts måned, og vi havde stiftende møde i maj, så det er faktisk gået meget hurtigt," siger Niels Elbek.

Forhandle hinandens løsninger

Virksomhederne i gruppen vil forhandle hinandens løsninger og udvider på den måde markant deres samlede sortiment.

Samtidig får organisationen en størrelse, som gør, at den håber at kunne forhandle bedre priser hjem hos leverandøren Microsoft. Begge dele konkurrencefordele, som deltagerne forventer vil skæppe godt i kassen i det lange løb.

At gruppen på 12 virksomheder har "mere end 20 certificerede C5-konsulenter" lyder egentlig ikke af meget?

"20 konsulenter svarer til en virksomhed med 60-100 ansatte, så det ér faktisk mange C5-konsulenter," fastholder Niels Elbek.

Gruppen har ingen konkrete forventninger at spille ud med i forhold til øget omsætning og nye kunder, men noterer sig, at stort set før arbejdet rigtig er kommet i gang, begynder der at komme mails fra de forskellige deltagere.

"Eksempelvis spørger en af partnerne i gruppen efter et modul til produktionsstyring," siger Niels Elbek, der tilføjer, at C5 Partnergruppen indtil videre stort set "kører af sig selv uden nogen form for ledelse".

Svær dagligdag

Dagligdagen kan være svær for en lille forhandler med en, to eller tre ansatte, som både skal klare administrationen, sælge og holde kontakten til Microsoft.

Ifølge Elbek stiller Microsoft helt generelt skrappere og skrappere krav til forhandlerne. Eksempelvis i forhold til, hvad de skal have af kompetencer og certificeringer.

"I dag er det nødvendigt, at du ved meget om en masse af Microsofts produkter, hvis du skal være forhandler," siger Niels Elbek.

ERP-markedet har længe været under pres herhjemme, og håbet i C5 Partnergruppen er, at livet som C5-leverandør bliver en kende lettere med det nye fællesskab.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP

Zealand Business College

Underviser til økonomi og IT
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren