1. Sådan vælger du den rigtige trådløse router
I hjemmet sørger den trådløse router for at betjene et støt stigende antal trådløse enheder såsom bærbare, smartphones, tablet-computere, spilkonsoller og printere.
De fleste modeller byder desuden på en switch, så de kablede enheder, der trods den trådløse revolution stadig trækker vejret rundt om i de danske hjem, også kan nyde godt af en netværksopkobling.
Undgå flaskehalse
Alt i alt tegner der sig et billede af, at routeren skal leve op til en række krav, hvis du vil undgå, at den bliver flaskehals og ødelægger fornøjelsen, når data skal kyles frem og tilbage i hjemmet, op på internettet og ned igen.
For at øge chancen for, at du har held i sprøjten med at anskaffe dig den rigtige router, har vi skruet en handy guide sammen, som du kan have foran dig, inden du svinger kreditkortet.
2. Første stop: Wi-Fi-standarden
Da vi udførte vores sidste stortest af trådløse routere her på PC World, var 802.11n-standarden, der er den aktuelt hurtigste på markedet, endnu ikke godkendt af IEEE (Institute of Electrical and Electronics Engineers), der er organisationen bag.
Den såkaldte Draft 2.0-udgave af netværksstandarden befandt sig dog så tæt på den endelige version, at vi ikke tildelte det større vigtighed. Producenter af trådløst netværksudstyr kan ligeledes frit ansøge om at få den officielle 802.11-certificering hæftet på eksisterende Draft 2.0-produkter, så fortvivl ikke, hvis du allerede har anskaffet dig en router baseret på 11n Draft 2.0.
802.11n er vores førstevalg i dag - og har været det længe. Det er i dag da også efterhånden svært at støve trådløse routere op baseret på den gamle g-standard.
11n er baseret på MIMO-teknologi (Multiple Input/Multiple Output). Teknologien giver både højere hastighed, større rækkevidde og bedre signaldækning ved at benytte flere radiokanaler, hvilket kan give væsentligt højere overførselshastigheder sammenlignet med 11g, der er 11n-standardens forgænger.
Det er heller ikke ualmindeligt, at du undgår områder uden forbindelse med netværket eller stærkt nedsat hastighed på visse målepunkter.
Når vi netop har understreget, at 802.11n kan implementeres sådan, at hastigheden overgår 11g op til flere gange, skyldes det, at 11n findes i mange udgaver og med forskellige teoretiske makshastigheder alt afhængig af det trådløse netværkskort.
11n kan implementeres med en teoretisk makshastighed på 72, 150, 300 og 450 megabit per sekund - og på 2,4- eller fem gigahertz-frekvensbåndet. Den ringeste implementering af 11n er altså ikke meget kvikkere end de 54 megabit per sekund, g-standarden i teorien kan præstere. Mere herom i afsnittet "Husk et kvalificeret netværkskort".
Når det er sagt, skal det naturligvis tilføjes, at download-hastigheder ikke automatisk bliver højere, fordi du investerer i ny trådløs router. Din internetforbindelse sætter stadig grænsen for, hvor hurtigt du kan hente og sende filer. Det lokale netværk er imidlertid en anden sag, som i vid udstrækning afhænger af høj netværksydelse.
Bagudkompatibilitet
En trådløs 11n-router er normalt også kompatibel med ældre 802.11b/g-enheder, så hjemmets velbevandrede computere ikke bliver afskåret fra internettet. Det er dog ingen selvfølge, at 11n kan håndtere 11a, så undersøg specifikationerne på producentens webside, inden du handler, hvis du har 11a-enheder i hjemmet.
3. Frekvensbånd: 2,4 og fem gigahertz
2,4 gigahertz er det frekvensbånd, de fleste trådløse routere arbejder på. Båndet er imidlertid overrendt af trådløse enheder, der alle kappes om datakvaliteten - vi nævner i flæng babyalarmer, mikrobølgeovne og trådløse telefoner. Og listen stopper ikke her.
Udover disse problemer for signalkvaliteten er det et kendt fænomen, at ældre 802.11g-enheder sænker ydelsen for samtlige enheder til det småkedelige g-niveau, så n-enheder slet ikke kan få luft under vingerne.
Løsningen er at tage fem gigahertz-båndet i brug, der er væsentligt mindre trafikkeret og tilbyder den dobbelte transmissionskapacitet sammenlignet med 2,4 gigahertz (2,4 gigahertz-frekvensbånd er oftest kun 20 megahertz "brede", mens fem gigahertz kan slå sig løs på tværs af 40 megahertz).
Dette bånd er derfor optimalt at benytte, hvis både 802.11g- og n-klienter trafikkerer hjemmenetværket. Du sikrer dig dermed, at streaming og andre båndbreddekrævende applikationer vil køre uproblematisk.
Stiller særlige krav
For at få glæde af det bredere frekvensbånd skal din router og dine trådløse netværkskort understøtte begge bånd. Det er indtil videre en funktion, der hovedsageligt er forbeholdt dyrere produkter, og det er ikke alle routere, der kan betjene begge frekvensbånd på samme tid, så tag dig i agt.
Et eksempel på en trådløs router, der kan jonglere med både 2,4 og fem gigahertz samtidigt, er Cisco Linksys E4200. Allerede tilbage i 2008 testede vi dog en trådløs router fra D-Link, der besad samme evner.
Du kan købe trådløse netværkskort i USB-format, der kan kapere begge bånd. Et eksempel er Trendnet TEW-684UB.
Det optimale er naturligvis at have et indbygget netværkskort, der kan klare både 2,4 og fem gigahertz.
4. Husk et kvalificeret netværkskort
Som nævnt tidligere er det centralt, at den trådløse netværkschip i din bærbar ikke er et discount-produkt, men formår at udnytte den hurtige 802.11n-standard. Hvis du vil surfe på to forskellige frekvensbånd, skal understøttelsen desuden være på plads, hvilket den sjældent er i billigklassen.
Når det gælder den trådløse netværksydelse, er det dog i lige så høj grad vigtigt, at din bærbar har implementeret antennerne godt nok i kabinettet til, at 11n-standarden kan udnyttes. Det er næsten umuligt at afgøre uden en grundig test, og det optimale er naturligvis, hvis du kan prøve og teste en given bærbar, inden du punger ud.
Det næstbedste er at læse ekspertanmeldelser på nettet og kombinere dette med den viden, du kan støve op om en given trådløs netværkschip ud fra modelnummeret, pc-producenten oplyser. De fleste trådløse netværkskort kommer fra Intel, Broadcom og Atheros.
Opgradering
Har din eksisterende bærbar et halvvissent trådløst netværkskort, kan du stadig gøre noget. I en del pc'er kan det integrerede netværkskort skiftes ud. Det er dog en kompliceret proces, og det er vigtigt at undersøge hvilke erfaringer, andre har gjort sig.
I mange pc'er fra de større producenter er det muligt at udskifte netværkskortet, men producenten kan have opstillet begrænsninger i maskinens BIOS, der gør, at kun specifikke netværkskort accepteres.
Et alternativ er at købe et PC-Card- eller Expresscard-kort, som var meget udbredt tidligere. Mange moderne bærbare har Expresscard, så dette er en mulighed. Selv om kortene stikker lidt ud fra computerens side, generer de typisk ikke, når maskinen skal transporteres under armen eller i tasken.
Et alternativ er en såkaldt USB-dongle, der tidligere har haft en længde på 5-6 centimeter, men nu fås meget kompakte dongles, der typisk kun stikker nogle millimeter ud fra den bærbare. Ydelsen er ikke på niveau med kraftige 11n-produkter, men - størrelsen taget i betragtning - får du fornuftige 11n-hastigheder, der uanset hvad er et stort skridt fremad.
5. Indbygget switch kan være flaskehals
Købere på et stramt budget kan fristes til at vælge en Wi-Fi-router, hvor producenten har ladet sparekniven falde på den indbyggede switch, der benyttes til kablede enheder. Det kan betyde, at switchen understøtter 10/100 megabit per sekund frem for en hastighed på 1.000 megabit, også kaldet gigabit.
For kablede enheder, hvor der helst skal være fuld udblæsning på overførselshastigheder, kan det udgøre en kedelig flaskehals.
Med en maksimal teoretisk overførselshastighed på 100 megabit per sekund kan du i teorien nå en makshastighed for dataoverførsler på 12,5 megabyte per sekund.
Med en moderne og kraftig NAS-server vil det være en stor hæmsko, da læse- og skrivehastigheder på langt over 65 megabyte per sekund kan nås, hvis ellers båndbredden tillader det. Gigabit netværk er nærmest påkrævet, hvis investeringen skal give mening.
Det er en selvfølge, at nyere stationære pc'er ligeledes vil være voldsomt begrænsede, hvis netværkskortene ikke kan suse af sted med gigabit-hastighed, så du bør overveje, om de ekstra hundredkronesedler ikke er investeringen værd.
6. Trafikprioritering, mediestreaming og NAS-funktion
Det er efterhånden næsten standard, at moderne 11n-routere er udstyret med en teknologi, der prioriterer de forskellige applikationers brug af båndbredden. Sagt på almindeligt dansk sørger trafikprioritering, også kaldet QoS (Quality of Service) for, at dit udlandsopkald på Skype ikke hakker, hvis en anden på netværket henter store filer eller spiller online.
Producenterne har døbt teknologien forskelligt, men den dækker dybest set over det samme. Det kan være værd at holde øje med, om Wi-Fi-delen også er indbefattet af QoS, eller om det kun gælder den kablede switch. D-Link annoncerer eksempelvis med, at producentens nyeste Wi-Fi-routere både understøtter QoS og Wireless MultiMedia (WMM) for trådløs prioritering.
Streaming af mediefiler
Et andet vigtigt aspekt af en Wi-Fi-router er, hvorvidt den tilbyder en såkaldt UPnP AV-server (Universal Plug and Play Audio and Video), der kort fortalt betyder, at visse af hjemmets elektroniske enheder kan kommunikere intelligent med hinanden på en sådan måde, at netværksdiskens medieindhold eksempelvis streames til Xbox 360- eller PlayStation 3-spilkonsollen på børneværelset.
UPnP AV er smart, fordi du ikke behøver have en pc stående tændt for at kunne servere mediefiler til hjemmets enheder. Har du eksempelvis koblet en USB-harddisk til routeren, eller ejer du en NAS-server, kan dine enheder automatisk finde og afspille tilgængeligt indhold.
NAS-funktion
Hvis routerens USB-port understøtter NAS-funktionalet, skal du bare smække en USB-harddisk i og konfigurere disken i routerens administrationsmodul, hvorefter du er oppe at køre. Du skal ikke forvente hæsblæsende datahastigheder, men du får den mest grundlæggende funktionalitet, som en NAS-server tilbyder: fildeling på lokalnetværket, FTP-server og UPnP AV-server.
USB-porten kan ligeledes bruges til at dele en printer, der som med et trylleslag bliver forvandlet til en handy netværksprinter for alle computere på netværket.
7. Din gamle router er stadig nyttig
Efter at have tygget dig gennem vores guide til at erhverve den rette router har du måske fået blod på tanden. Købet af en ny Wi-Fi-router er dog ikke ensbetydende med, at du umiddelbart skal skrotte din gamle router, hvis den er et blot nogenlunde velfungerende eksemplar.
Din gamle router kan nemlig bruges til at forlænge Wi-Fi-signalet, så din bærbar også kan suge løs på netværket i husets yderområder, hvor den nye router alene måske har svært ved at komme til. Det kan dog være en kompliceret proces for nybegyndere, som vi ikke vil dække detaljeret her.
Der findes mange vejledninger på nettet til, hvordan du forvandler din gamle Wi-Fi-router til en såkaldt repeater.
Se eksempelvis denne guide.
